Kan man selv fastsætte rentesatsen hos en kunde, som ikke betaler?

06/01-22 af Advokatfuldmægtig Heidi Thybo Jensen

Det er vigtigt at skelne mellem, om skyldner er forbruger eller erhvervsdrivende.

Hvis skyldner er forbruger, kan man som kreditor ikke ved forudgående aftale sikre sig en højere rente end procesrenten efter rentelovens § 5. Er skyldner derimod erhvervsdrivende, har man som kreditor friere rammer for at opkræve en anden og højere rentesats.

Ifølge rentelovens § 5 må en kreditor opkræve rente af skyldige beløb 30 dage efter fakturadatoen. Hvis der er aftalt en forfaldsdag, må der dog påkræves renter fra fakturaens forfaldsdag.

Rentesatsen, der må benyttes, kaldes procesrenten, og den tilpasses halvårligt og følger nationalbankens udlånsrente med tillæg af 8 % om året. Udlånsrenten udgjorde pr. den 1. juli 2021 0,35 %, og med tillæg af 8 % kan en kreditor på nuværende tidspunkt lovligt opkræve 7,65 % i rente pr. årligt. Udlånsrenten er pr. 1. januar 2022 ændret til 7,55 % pr. år.

På Nationalbankens hjemmeside kan man se de officielle rentesatser, herunder den officielle udlånsrente.

Læs mere om muligheden for at opnå en højere rente i erhvervsforhold herunder.

Husk at høj rente i erhvervsforhold kræver aftale

Mange tvister ved domstolene handler om, at en kreditor har opkrævet en højere rentesats i fakturaen eller kontoudtoget. Domstolene har efterhånden slået fast, at en højere rente end den, der følger af loven, ikke kan påberåbes af kreditor, hvis den ikke er aftalt med skyldner. Hvis en kreditor derfor i fakturaen ensidigt har bestemt en rente på f.eks. 2% pr. måned fra forfaldsdatoen ved for sen betaling, vil rentesatsen på 2 % pr. måned ikke lovligt kunne opkræves.

En sådan aftale kan komme i stand på forskellige måder, og det kan ske udtrykkeligt, men også stiltiende. Renten kan for eksempel fremgå af:

  • Ordrebekræftelsen
  • Tilbuddet
  • Salgs-og leveringsbetingelserne
  • Afhænge af branchesædvane

Salgs- og leveringsbetingelser kan være vigtige

Renten kan eksempelvis fremgå af kreditors salgs- og leveringsbetingelser eller ordrebekræftelsen. Så har renten dog kun gyldighed over for skyldner, hvis de er fremsendt af kreditor i forbindelse med aftalens indgåelse.

Der kan også fastsættes en højere rente, hvis renten følger af en sædvane eller branchekutyme i parternes branche. Der består inden for en lang række brancher sædvane for en anden og højere rente end den, der følger af rentelovens § 5. I flere brancher er en rente på 1,5 %-2 % pr. måned ikke usædvanlig.

Branchesædvane forudsætter kendskab

En rente kan også følge af branchen. I disse tilfælde kan domstolene dog tilsidesætte en branchebestemt rente, hvis ikke begge parter er branchekyndige.

I en afgørelse fra Østre Landsret fra 1986 kunne en rente på 2 % pr. måned efter fakturadatoen ikke gøres gældende, selvom renten var sædvanligt anvendt i anlægsgartnerbranchen. Begrundelsen var, at køber var udefra stående og kun optrådte som erhvervskunde i et enkelt tilfælde. Det samme resultat kom Vestre Landsret frem til i en afgørelse året før i 1985, hvor der ikke blev anerkendt en sædvane om højere rente på 2 % pr. måned for så vidt angår honorarer for udført revisorarbejde.

De rentesædvaner, der måtte bestå inden for bestemte brancher, vil derfor som udgangspunkt ikke forpligte udenforstående, medmindre de kendte eller burde kende sædvanerne.

Det anbefales derfor altid, at man gennemgår sine rentevilkår og sikrer sig, at den rente, der opkræves hos kunden, lovligt kan påberåbes. Man kan i den forbindelse med fordel søge rådgivning hos sin brancheorganisation.

Er der grænser for, hvilken rente, der kan opkræves?

Hverken renteloven eller anden dansk lov fastslår en øvre grænse for, hvilken rentesats man kan aftale mellem erhvervsdrivende parter. En aftale om højere forretning binder derfor parterne, medmindre renten må anses for usædvanlig eller særlig urimelig. Hvad domstolene vil betegne som en usædvanlig eller urimelig rente, vil bero på en konkret vurdering.

I en afgørelse fra 2009 tilsidesatte fogedretten en rentesats på 150 % p.a., selvom den var aftalt mellem parterne. Retten fandt, at renten var så ”eksorbitant”, at den skulle mildes efter aftalelovens urimelighedsregel i § 36. I vurderingen indgik, at skyldner var forbruger, og at renten løb i en tidsubegrænset periode. Landsretten stadfæstede afgørelsen.

Der føres generelt ikke mange sager ved domstolene om renteniveauets grænser, når der er tale om to erhvervsdrivende parter. Flere undersøgelser har tidligere peget på, at mange konflikter om rentevilkår løses udenretligt.

Professor Henrik Rasmussen lavede i 1985 i forbindelse med sin afhandling om renteloven i praksis en spørgeskemaundersøgelse omfattende en række repræsentativt udvalgte erhvervsvirksomheder i Hovedstadsområdet og Nordjylland. Denne undersøgelse viste, at der i 99 % af tilfældene blev krævet en rente, der var højere end lovens, og at der i 64 % af tilfældene ikke var hjemmel til den højere rente. Den gennemsnitlige rente var for detailhandel 31 % p.a., for grossisthandel 23 % p.a., for servicebranchen 20 % p.a., for hånd-værksbranchen 28 % p.a. og for produktionsbranchen 29 % p.a.