DreistStorgaard indgår samarbejde med Legeheltene til fordel for indlagte børn

02-07-2021: Vi har indgået samarbejde med Legeheltene: https://xn--brneulykkesfonden-00b.dk/legeheltene/. Samarbejdet skal støtte op omkring Legeheltenes arbejde på de danske hospitaler, hvor de hver dag spreder aktiv leg og bevægelse blandt de indlagte børn. Mere specifikt vil der være fokus på at skabe et frirum for de lidt ældre børn ved at kombinere den digitale verden med den aktive leg.

”Vi ser Legeheltenes arbejde som et virkeligt meningsfyldt arbejde og det er grunden til, at vi gerne vil støtte op omkring Legeheltenes arbejde på hospitalerne. Det giver os mulighed for at gøre en forskel og give lidt tilbage til børn og unge, som gennemgår længere sygdomsforløb og som er afskåret fra deres normale hverdag.” siger Svend-Aage Dreist Hansen.

Som en del af samarbejdet kommer DreistStorgaard blandt andet til at afholde Helteløb i Køge, Næstved og Aarhus, hvor byens børnefamilier har mulighed for at hjælpe med at sætte fokus på denne gode sag.

Samarbejdet betyder også, at Legeheltene har fået mulighed for at tilbyde en aktivitet til de indlagte større børn: virtual reality briller. Brugen af disse briller skal, ligesom Legeheltenes sædvanlige leg, også fokusere på bevægelse og aktiv leg.

Vi ser frem til et godt og meningsfyldt samarbejde!