DreistStorgaard byder velkommen til ny advokatfuldmægtig

11-11-2020: Vi kunne i starten af måneden byde velkommen til Heidi Thybo Jensen, som er ny advokatfuldmægtig i Team Insolvens i Aarhus.

Heidi har tidligere erfaring med insolvens- og konkursret og har ydermere beskæftiget sig med inkasso, fast ejendom og procesret.

Heidi vil hos DreistStorgaard primært komme til at beskæftige sig med konkursbehandling.

Heidi er glad for at være blevet en del af DreistStorgaard og udtaler følgende:

”Insolvens og konkursbehandling har altid haft min store interesse og havde det allerede under studiet. Det var således også naturligt, at emnet for min afhandling på jurastudiet var inden for konkursretten. Derfor er jeg glad for at have fået muligheden for at blive en del af teamet i Aarhus, og jeg ser meget frem til at tilegne mig mere viden og erfaring på området.”

Vi byder stort velkommen til Heidi!