COVID-19: Er du lejer eller udlejer af et erhvervslejemål?
20.03.2020: Den aktuelle situation med udbrud af COVID-19 og de deraf følgende tiltag, retningslinjer og forbud, får omfattende konsekvenser for både lejere og udlejere overalt i Danmark.
Vi modtager flere henvendelser fra både lejere og udlejere om betydningen af disse tiltag i lejeretlig sammenhæng.
Helt afgørende for mange lejere og udlejere vil være om lejer som følge af COVID-19, og den som følge deraf midlertidige lukning af lejers forretning, vil kunne kræve lejefritagelse eller lejenedsættelse.
Erhvervslejelovens § 23, stk. 2 åbner op for muligheden for et forholdsmæssigt afslag i lejen, i de tilfælde, hvor lejers brug af det lejde begrænses som følge af et offentligretlig påbud.
Vi bistår med en vurdering af, hvorvidt erhvervslejelovens § 23, stk. 2. konkret gælder for dit lejeforhold og sammenspillet hermed med regeringens nye hjælpepakke.
Kontakt advokat Katja Skovlund Jensen tlf. 55750073 eller partner Svend-Aage Dreist Hansen tlf. 40150917 for rådgivning.