“Building the Law Firm of the Future” – store ord – spændende fremtid!

21-11-2019 DreistStorgaard sætter fokus på fremtidens advokatfirma ved i disse dage, at deltage i den internationale advokatsammenslutning IBA’s konference i London om udviklingen i advokatbranchen og de spændende muligheder og udfordringer, som branchen står overfor. Emnerne på konferencen vil give DreistStorgaard en unik mulighed for, at udveksle seneste nyt om juridiske og forretningsmæssige forhold på et internationalt niveau i London.

”DreistStorgaard er som region Sjællands største advokatkontor meget fokuseret på, hvilken udvikling både vores egne kontorer og branchen er i. Trods vores stærke nationale og regionale fokus holder vi også skarpt øje med både muligheder og udviklingsperspektiver med inspiration fra den internationale scene. Vi håber, at vi får interessante indspark med fra konferencen, og vi ser det som strategisk vigtigt, at vi opnår indsigt og viden omkring, hvordan også internationale advokatkontorer agere og griber fremtiden an” udtaler partner, Svend-Aage Dreist Hansen.

Fra DreistStorgaard deltager videnadvokat Peter Niemann Thøgersen i konferencen: ”Vi har både nationalt og internationalt fokus på de spændende muligheder og udfordringer, som advokatbranchen står overfor, og vores deltagelse i IBA-konferencen er et udtryk for, at vi prioriterer dette højt i tillæg til vores daglige arbejde med udvikling og innovation. Vi ser frem til at hilse på både samarbejdspartnere og andre fra branchen på konferencen, og er overbevist om, at vi får værdifuld indsigt med tilbage til nye projekter på vores kontorer.

Læs mere om konference Building the Law Firm of the Future her