Har du lyst at blive en del af en fremsynet advokatvirksomhed, og har du blik for både detaljen og det overordnede, så er du måske vores næste kollega?

Karriere i DreistStorgaard

Hos DreistStorgaard er vi meget opmærksomme på vores medarbejdere – og ligeså har vi et stort fokus på at ansætte de rigtige medarbejdere. Vi er ambitiøse både på vores medarbejderes vegne og virksomhedens vegne og gør et stort arbejde for at tiltrække og fastholde de helt rigtige medarbejdere. Til gengæld forventer vi, at vores medarbejdere er engagerede – vi ved, at det er en drivkraft i sig selv og smitter af på kolleger og klienter. Vi har en flad organisationsstruktur, og alle medarbejdere har et stort ansvarsområde uanset uddannelse og erfaring.

Højt fagligt niveau

Som en moderne advokatvirksomhed med et højt fagligt niveau er vi vant til at arbejde med udfordrende problemstillinger for den lange række af spændende klienter, vi har i vores portefølje. Det betyder, at vores medarbejdere på alle niveauer dagligt står over for spændende og interessante juridiske problemstillinger – og vores klienter forventer, at vi hjælper dem med at nå deres forretningsmæssige mål og ikke mindst at finde frem til de helt rigtige løsninger i enhver sag. Vores omgangstone er uformel, og vi lægger vægt på, at alle medarbejdere udvikles fagligt såvel som personligt.

Vi lægger vægt på det personlige

I vores rekrutteringsproces er det derfor afgørende, at nye medarbejdere udover en faglig dygtighed også har gode personlige egenskaber og kan agere som samarbejdspartner for både klienter og kolleger. Derudover lægger vi i vores rekruttering vægt på akkvisition, da det har stor betydning, at vi og vores medarbejdere har fokus på at pleje de tætte og langvarige relationer til klienter.

Teamstruktur

Vi har en flad organisationsstruktur, hvor samtlige medarbejdere har et stort ansvarsområde. Vi arbejder i teams, hvor alle medarbejdere sparrer med hinanden på kryds og tværs. Vi forventer, at alle yder deres bedste hver dag i samspil med kolleger, uanset hvilket juridisk niveau, man befinder sig på. Vi lægger vægt på, at alle medarbejdere har et højt fagligt niveau, er fleksible og yder en hurtig og engageret service over for vores kunder. Du skal være løsningsorienteret frem for problemorienteret og have en forretningsmæssig forståelse for juraen og dine arbejdsopgaver. Vores filosofi er, at uddelegering af ansvar og tillid medfører et spændende og udfordrende job.

Højt tempo og engagement

Dagligdagen hos DreisStorgaard er præget af et højt tempo, spændende arbejdsopgaver og en uformel omgangstone. Vi lægger stor  vægt på personligt engagement og kreativitet, fordi vi ønsker at være de bedste inden for vores område, samtidig med at vi har det sjovt. Er du klar til at yde en indsats udover det sædvanlige, kan vi tilbyde dig en spændende karriere og store personlige udviklingsmuligheder.

Vi tilbyder en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer samt frokostordning, pensionsordning, sundhedsforsikring, gode parkeringsmuligheder og spændende personalearrangementer i løbet af året.