Jurist søges på vegne af Familietestamente.dk

Familietestamente.dk søger en færdiguddannet cand.jur. der vil være en del af en nystartet virksomhed. Vi udarbejder testamenter til primært enlige, ugifte samlevende og ægtefæller. Derudover udarbejder vi også en del fremtidsfuldmagter, børnetestamenter, ægtepagter, arveafkald og forhåndssamtykke til uskiftet bo. Det hele foregår via telefon og mail, for at gøre processen lettere for alle parter. I 2018 udarbejdede vi 25 % af alle testamenter i Danmark.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at rådgive vores kunder indenfor arveret, samt efterfølgende at udarbejde testamentet. Du vil ligeledes skulle hjælpe med at dygtiggøre vores jurastuderende. Vi forventer du har en interesse/erfaring indenfor arveret.

Endelig går vi meget op i, at du som person er den rette. I din hverdag vil du nemlig skulle kunne tale med og rådgive mange forskellige typer mennesker, og vi lægger virkelig vægt på, at du evner at være nærværende, handlingsorienteret og troværdig. Vi vægter vores værdier og service højt, og vi har brug for en kollega, der matcher de ambitioner.

Det er en fordel hvis du har arbejdet med salg.

Vi tilbyder:
• Interessant og lærerig arbejdsdag
• Mulighed for selv at planlægge sin arbejdsdag
• Arbejdstid: 37 timer

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 71 99 21 44 eller emma@familietestamente.dk.

Send din ansøgning og CV til os på emma@familietestamente.dk senest d. 24. februar 2019.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Arbejdssted er Bag Haverne 42, 4600 Køge.