DreistStorgaard Advokater A/S søger jurist til vores privatrådgivningsteam

04-12-2018 DreistStorgaard Advokater A/S’ afdeling for privatrådgivning er i en spændende udvikling. Vi ønsker at nytænke måden at arbejde i en advokatvirksomhed på, og vi har haft succes med ansættelse af kandidater i jurist-stillinger som supplement til vores advokatfuldmægtig og advokat stillinger for kandidater, som ikke ønsker advokatbestalling og de ofte meget krævende arbejdstider, som disse stillinger indebærer.

Vi introducerer derfor som noget nyt en ny fast stillingskategori ”Jurist”, og søger nu nye kandidater til vores privatretsteam i denne stillingskategori. Vi søger derfor dygtige og engagererede jurister til nyoprettede stillinger, som har lyst til at være en del af en spændende og travl hverdag med primær fokus på juridiske udfordringer indenfor dødsbo og privatret.

Er du en dygtig jurist med erfaring og stærke kompetencer inden for dødsbo-, fast ejendom og familie- og arveretten, og kan du holde styr på paragrafferne og rådgive om jura på en merværdiskabende måde for klienterne? Og vil du være med til at sikre høj juridisk kvalitet i alle privatrådgivningsteamets aktiviteter og udvikle afdelingen fremadrettet? Så er du måske en af vores nye kollegaer!

Om jobbet

Vi tilbyder en stilling, hvor du i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere, skal yde privatretlig rådgivning til vores klienter, herunder varetage selvstændig behandling af dødsboer.

Du vil få din egen portefølje af sager, hvor du er ansvarlig for sagsbehandlingen, men vi ønsker også ansøgere som er akkvisitive og som bidrager aktivt til at teamet får nye klientrelationer.

Selvom primært fokus vil være at varetage dødsboer, vil der også være andre juridiske områder indenfor privatret du vil skulle håndtere – herunder udfærdigelse af og rådgivning om testamenter, bodelinger, ægtepagter m.m.

Stillingen indebærer meget klientkontakt i både skrift og tale, vi forventer derfor at du har stor ordenssans.

Da stillingerne omhandler en del økonomi, vil en forståelse for dette også være en fordel.

Du vil indgå i vores privatteam, hvor vi blandt andet har fokus på løbende udvikling og forandring, herunder digitale sagsbehandlingsprocesser.

Din profil

Du er cand.jur. med en stærk, faglig profil med vægt på privatretten.

Det er en fordel – men ikke et krav – at du har tidligere erfaring med privatret, evt. fra et advokatkontor, offentlig myndighed eller anden privat rådgivningsvirksomhed, undervisningserfaring eller lignende.
Vigtigt er, at du har lyst til at dygtiggøre dig yderligere indenfor privatsretsområdet.

Som ansat i privatteamet, er du en del af en afdeling, der er i kontakt med mange klienter og parter om forskellige problemstillinger hver dag.

Vi forventer derfor, at du er imødekommende, servicemindet og god til at sætte dig ind i nye problemstillinger og forretningsområder.

Vi forventer også, at du har en skarp analytisk sans og er god til at formidle viden med henblik på et højt niveau af rådgivning af klienter og myndighedskontakt, herunder domstolene.

I privatteamet vil du få en dagligdag, der er præget af, at være tæt på hvor beslutningerne træffes.
Der er ikke to dage, der er ens, og det er derfor vigtigt, at du kan være fleksibel med hensyn til at tilrettelægge og løse opgaverne.

Vi forventer, at du som person er god til at tage initiativ og kan planlægge og gennemføre dine opgaver selvstændigt, såvel som i samarbejde med andre.

Du trives med en hverdag, hvor du har mange bolde i luften. Det er vigtigt, at du trives i en travl og til tider uforudsigelig hverdag. Du skal have en forretningsmæssig forståelse og være ambitiøs på egne og virksomhedens vegne.

I vores rekrutteringsproces har vi naturligvis fokus på din faglige baggrund men i høj grad også på dine kvaliteter som person og kollega, for at sikre at du passer ind i vores virksomhed og i særdeleshed i privatteamet.

I processen er der mulighed for at vi inddrager en undersøgelse af din personlighedstype (enneagram-testen).

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist

Der er tale om to nyoprettede stillinger, da privatretsteamet er i en spændende udviklingsfase, hvor vi har stort fokus på at kunne tilbyde klienterne tidssvarende juridiske løsninger indenfor privatretsområderne. De rette kandidater vil derfor i tillæg til juridisk rådgivning af klienter, komme til arbejde med forretningsudvikling af afdelingens produkter – herunder digitale løsninger.

Vi ønsker at gøre det attraktivt at arbejde med udfordrende sager, hvor du ansættes i en stilling som jurist. Forventningerne til arbejdsindsats og ansættelsesvilkårene er dog afstemt, så en fornuftig balance mellem en spændende hverdag på kontoret og dine private forhold og interesser, balanceres på fornuftig vis.

Tiltrædelse snarest muligt/efter aftale.

Løn efter kvalifikationer.

Arbejdsstedets placering: Bag Haverne 32, 4600 Køge

Har du spørgsmål til stillingen, kan disse rettes til advokat Claes Lagerbon Jensen på tlf. 26 30 23 12.

Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes fremsendt pr. mail til Bodil Kristiansen på bokr@dreiststorgaard.dk senest onsdag den 2. januar 2019

Vi forventer at indkalde til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Om os

DreistStorgaard Advokater A/S er i dag Region Sjællands største advokatkontor 60-65 engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i Køge, Næstved og Sorø.

Størstedelen af DreistStorgaards klienter har med erhvervsret at gøre, og vi rådgiver om alt fra juridiske problemstillinger til økonomiske analyser til mindre og mellemstore virksomheder. Men vi er samtidig stolte af at være et full-service advokatkontor og har mange klienter indenfor privatret. Lige såvel som vi har vores Ejendomsadministration, der i dag administrerer en lang række ejendomsporteføljer med fokus på at vækste indenfor alle typer ejendomsporteføljer.

Vi er en flad organisation, hvilket giver korte beslutningsgange og en hverdag, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vores hverdag er præget af højt tempo, en uformel omgangstone og respekt for hinandens arbejde.

Du vil indgå i et team, hvor samtlige medarbejdere har et stort ansvarsområde. Vores filosofi er, at uddelegering af ansvar og tillid medfører et mere spændende og udfordrende job. Samtidig ønsker vi en høj grad af sparring i teamet, så vi hele tiden kan udvikle os, så vi kigger både efter selvstændighed og holdånd.

Vi tilbyder en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer, samt pensionsordning og sundhedsforsikring.