DreistStorgaard Advokater A/S søger jurastuderende

Juli 2019 – STILLINGEN ER BESAT

Vil du opleve hverdagen og lære mere om arbejdsgangene på et ambitiøst advokatkontor? Vil du have et studierelevant job med mulighed for at få afprøvet teori i praksis og begynde din karriere allerede på studiet?

Vil du arbejde sammen med dygtige kolleger, der dagligt sætter en høj standard i advokatbranchen og udvikle dig fagligt såvel som personligt?

Jobbet

Som stud. jur. i DreistStorgaard Advokater A/S bliver du tilknyttet vores en af afdelinger indenfor Inkasso eller Erhverv.

I jobbet vil du blive udfordret og opnå viden og erfaring, der er direkte anvendelig i forhold til din fremtidige karriere som f.eks. advokatfuldmægtig og senere advokat. Du får indblik i forskellige juridiske discipliner i praksis og opnår en større indsigt i potentielle fremtidige arbejdsområder. Du får derfor også opgaver, der minder om de fuldmægtiges.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • bistå med generel sagsbehandling
  • foretage selvstændige juridiske undersøgelser
  • hjælpe med at forberede retssager

Du skal være indstillet på, at være involveret i både store og små opgaver af varierende kompleksitet.

Din profil

Du er i gang med cand.jur. studiet og det er en fordel – men ikke et krav – hvis du har bestået din bachelor og skal i gang, eller indenfor kort tid skal i gang, med din kandidat uddannelse.

Som person er du nysgerrig og interesseret i at løse dine opgaver med høj kvalitet. Du kan lide at blive udfordret og tager selv initiativ og ansvar.

Samarbejde og det sociale sammenhold i vores team er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Det er derfor vigtigt, at du er imødekommende, får energi af at være en del af et team, og at du sætter pris på godt kollegaskab.

Vi forventer, at du er fleksibel, engageret i arbejdet og sætter service, grundighed og faglighed højt.

Vi tilbyder

Hos DreistStorgaard Advokater A/S sætter vi en høj standard. Vi har derfor høje forventninger til dig, ligesom du kan have høje forventninger til os. Vi arbejder tæt sammen, og du får derfor rig lejlighed til at lære af mere erfarne jurister og advokater. Vi går op i at levere høj kvalitet og har samtidig fokus på at have det sjovt sammen i hverdagen.

Vi tilbyder dig et ambitiøst ansættelsesforløb, hvor du sammen med dine kollegaer får rammerne til at udvikle dig fagligt og personligt. Derudover får du et tæt netværk af dygtige og behagelige kolleger på tværs af hele kontoret.

Arbejdstid og -sted

Arbejdstiden er fleksibel og udgør ca. 10-15 timer pr. uge fordelt på to arbejdsdage. Arbejdstiden tilrettelægges, så du også har tid til dine studier og eksamener.

Arbejdssted er vores kontor i Køge Centrum.

Om DreistStorgaard Advokater A/S

DreistStorgaard er et full servicekontor, der rådgiver både virksomheder, private og det offentlige med alt fra juridiske problemstillinger til økonomiske analyser. Vi beskæftiger os primært med erhvervsrådgivning, privatrådgivning, ejendomsadministration og inkassobehandling.

Det er vigtigt for os, at vores klienter føler sig trygge ved den rådgivning, vi leverer, og at de går ud af døren med en ro i maven om, at de trygt kan overlade ansvaret til os for deres juridiske opgaver.

Vi er en flad organisation, hvilket giver korte beslutningsgange og en hverdag, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vores hverdag er præget af højt tempo, en uformel omgangstone og respekt for hinandens arbejde.

DreistStorgaard Advokater A/S er i dag Sjællands største advokatkontor udenfor København med ca. 80 engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i Køge og Næstved og vi er aktive i iværksættermiljøet NOHO i Kødbyen i København.

Du kan læse mere om kontoret og vores arbejdsområder på www.dreiststorgaard.dk.

Ansøgning

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte advokat Peter Niemann Thøgersen på pnt@dreiststorgaard.dk eller på telefon 56 64 33 30.

Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes fremsendt pr. mail til Bodil Kristiansen på bokr@dreiststorgaard.dk senest den 20. juni 2019.

Vi forventer løbende at indkalde til samtale.

Læs DreistStorgaard Advokater A/S privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering her.