Advokatfuldmægtig søges til vores Erhvervsteam – vi har plads til endnu en holdspiller…

Har du lyst til at blive en del af en innovativ og fremsynet advokatvirksomhed, søger vi lige nu en advokatfuldmægtig til DreistStorgaard Advokater A/S’ Erhvervsteam.
Er du fagligt dygtig, engageret og kvalitetsbevidst og har lyst til at være en del af en virksomhed i udvikling – så har du chancen for at blive en del af vores Erhvervsteam og få mulighed for at arbejde med selvstændige arbejdsopgaver, klientkontakt, faglig specialisering og sparring med dygtige og engagerede kollegaer i teamet.

I jobbet skal du bistå med generel erhvervsretlig rådgivning både i forhold til egne klienter samt i fællesskab med teamets andre medarbejdere.

Vi arbejder altid i teams, og du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med kollegaer i afdelingen, med specialister i kontorets andre afdelinger og med klientens øvrige rådgivere. Dette samarbejde er med til at sikre din udvikling i en positiv atmosfære i et travlt miljø. Dine opgaver vil afspejle dine juridiske kompetencer, og kompleksiteten i opgaverne vil øges i takt med, at dine kompetencer udvikles.

Kort sagt kan du forvente et spændende job i et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde sammen med nogle af de dygtigste kollegaer i branchen. Som en del af vores hold får du både en stærk personlig og faglig udvikling, og du vil få tilknyttet en fuldmægtigansvarlig.

Om dig

Du skal have en kommerciel og forretningsmæssig forståelse, være ambitiøs på egne og vore klienters vegne og have lyst til at finde frem til gode og strukturerede løsninger for vores klienter. Du skal kunne trives i en travl og til tider uforudsigelig hverdag. Vi har megen klientkontakt og gør en dyd ud af akkvisition og forventer, at du selvstændigt kan og har lyst at håndtere klienter af forskellig karakter og størrelse.

Du skal på én og samme tid have et blik for detaljen og det overordnede overblik.
Vi har i vores rekrutteringsproces både fokus på din faglige baggrund og ikke mindst dine kvaliteter som person og kollega for at sikre, at du passer godt til vores kontor. I processen inddrager vi derfor også forskellige typer test, blandt andet enneagram-testen.

Samarbejde og det sociale sammenhold i vores team er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Det er derfor vigtigt, at dine juridiske kompetencer og kommercielle forståelse er kombineret med, at du er imødekommende, får energi af at være en del af et team, og at du sætter pris på godt kollegaskab.

Om DreistStorgaard Advokater A/S

Størstedelen af DreistStorgaards klienter har med erhvervsret at gøre, og vi rådgiver om alt fra juridiske problemstillinger til økonomiske analyser til mindre og mellemstore virksomheder. Vi er samtidig stolte af at være et full-service advokatkontor og har mange klienter indenfor privatret.
Det er vigtigt for os, at vores klienter føler sig trygge ved den rådgivning, vi leverer, og at de går ud af døren med en ro i maven om, at de trygt kan overlade ansvaret til os for deres juridiske opgaver.

Vi er en flad organisation med tre partnere, hvilket giver korte beslutningsgange og en hverdag, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vores hverdag er præget af højt tempo, en uformel omgangstone og respekt for hinandens arbejde.

DreistStorgaard Advokater A/S er i dag Sjællands største advokatkontor udenfor København med ca. 60 engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i Køge og Næstved og vi er aktive i iværksættermiljøet NOHO i Kødbyen i København.

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. Løn efter kvalifikationer.

DreistStorgaard Advokater A/S’ ansættelsesvilkår for advokatfuldmægtige er bl.a.:

• Dreiststorgaard Advokater A/S yder løn under barsel til kvindelige medarbejdere, såfremt den pågældende medarbejder har været ansat hos Dreiststorgaard Advokater A/S i to år på tidspunktet for barselsorlovens påbegyndelse.

• Dreiststorgaard Advokater A/S tilbyder genforhandling af den enkelte advokatfuldmægtiges ansættelsesvilkår efter ét års ansættelse, så ansættelsesvilkårene så vidt muligt afspejler medarbejderens og Dreiststorgaard Advokater A/S’ ønsker.

• Dreiststorgaard advokater A/S tilbyder en fleksibilitet med hensyn til arbejdstider, hjemmearbejde og private forhold, således at ansættelsen som advokatfuldmægtig kan tilpasses den enkelte medarbejders behov, så længe medarbejderen er til rådighed i det omfang Dreiststorgaard Advokater A/S har behov for det.

• Arbejdssted vil primært være på vort kontor i Køge.

Har du spørgsmål til stillingen, kan disse rettes til advokat Peter Niemann Thøgersen på telefon 56 64 33 30 eller advokat Gülcan Sari på telefon 56 64 09 64.
Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes fremsendt pr. mail til Bodil Kristiansen på bokr@dreiststorgaard.dk senest søndag den 15. juli 2018.
Vi forventer løbende at indkalde til samtale.

Læs DreistStorgaard Advokater A/S privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering her: https://dreiststorgaard.dk/karriere/ledige-stillinger/dreiststorgaard-advokater-a-s-persondatapolitik-ved-rekruttering/