Advokater søges til Erhverv og Insolvens

DreistStorgaard er i rivende udvikling. Vi søger derfor flere advokater, der har lyst til at blive en del af en innovativ og fremsynet advokatvirksomhed.

Er du fagligt dygtig, engageret og kvalitetsbevidst og har lyst til at være en del af en virksomhed med fokus på forandring, så er det måske dig, vi leder efter?

Om jobbet
Vi tilbyder en stilling, hvor du vil få stor mulighed for selvstændige arbejdsopgaver, klientkontakt, faglig specialisering og sparring.

I jobbet skal du bistå med rådgivning både i forhold til egne klienter samt i fællesskab med teamets andre medarbejdere.

Om dig
Du skal have en kommerciel og forretningsmæssig forståelse, være ambitiøs på egne og vore klienters vegne og have lyst til at finde frem til gode og strukturerede løsninger for vores klienter.

Du skal kunne trives i en travl og til tider uforudsigelig hverdag. Vi har megen klientkontakt og gør en dyd ud af akkvisition og forventer, at du selvstændigt kan og har lyst at håndtere klienter af forskellig karakter og størrelse.

Du skal på én og samme tid have et blik for detaljen og det overordnede overblik.

Vi har i vores søgeproces både fokus på din faglige baggrund og ikke mindst dine kvaliteter som person og kollega for at sikre, at du passer godt til vores kontor. I processen inddrager vi derfor også forskellige typer test, blandt andet enneagram-testen.

Vi søger både nyuddannede og erfarne profiler.

Om os
Størstedelen af DreistStorgaards klienter har med erhvervsret at gøre, og vi rådgiver om alt fra juridiske problemstillinger til økonomiske analyser til mindre og mellemstore virksomheder. Men vi er samtidig stolte af at være et full-service advokatkontor og har mange klienter indenfor privatret.

Det er vigtigt for os, at vores klienter føler sig trygge ved den rådgivning, vi leverer, og at de går ud ad døren med en ro i maven om, at de trygt kan overlade ansvaret til os.

Vi er en flad organisation, hvilket giver korte beslutningsgange og en hverdag, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vores hverdag er præget af højt tempo, en uformel omgangstone og respekt for hinandens arbejde.

DreistStorgaard Advokater A/S er i dag Sjællands største advokatkontor udenfor København med ca. 80 engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i Køge og Næstved.

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Løn efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, kan disse stiles til advokat og partner Søren Storgaard på ssto@dreiststorgaard.dk.

Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes fremsendt pr. mail til Bodil Kristiansen på bokr@dreiststorgaard.dk senest 15. marts.

Vi forventer løbende at indkalde til samtale.