Vi støtter op om initiativer
Vi har en lang tradition for at støtte op om forenings- og erhvervslivet i vores nærområde. Vi vil gerne være med til at skabe vækst i det område, vi lever i og er en del af. Derfor lægger vi stor vægt på at være i tæt dialog og i samarbejde med lokale virksomheder og foreninger. Det giver liv – til gavn for dig og os alle sammen.
Sponsorater, bestyrelsesposter og udvikling af virksomheder
Vi har igennem vores historie altid støttet initiativer, der fortjener en håndsrækning. I år har vi samlet set bidraget til forskellige aktiviteter med sponsorater på knap 1 mio. kroner. Det har været alt fra Køge Festuge, som er blevet en vigtig kulturel begivenhed, til boldklubber, teaterforeninger og velgørende formål.
Udover vores sponsorater bruger vi meget tid og energi på at udvikle en række foreninger bl.a. igennem vores bestyrelsesposter, hvor flere af vores medarbejdere er involverede for at udvikle og optimere. Eksempelvis har partnerne, Svend-Aage Dreist Hansen og Søren Storgaard, i mange år været nogle af drivkræfterne bag HB Køge og er fortsat stor støtte og sponsor for klubben.
Vi giver tilbage
På samme måde har vi igennem årene hjulpet rigtig mange iværksættere på vej. Lokale virksomheder som Kähler og Castus, der har vokset sig store, er gode eksempler herpå. Vi kender udfordringerne, og har et betydeligt erhvervsnetværk på hele Sjælland samt værktøjerne til at hjælpe virksomhederne videre, så de skaber mere vækst.
Vi er en aktiv del af vores nærområde, og vi er glade for at se resultater, der er til glæde for mange. Indvielsen af Næstved Arena var eksempelvis en stor oplevelse for os, der har haft fornøjelsen af at være samarbejdspartner til Byggefirmaet Bdr. Pedersen, som opførte arenaen. Vi var desuden kampsponsor på åbningsdagen, den 17. november 2015, hvor den største multiarena på Sjælland uden for København så dagens lys. Den har skabt stor opmærksomhed og bliver hjemmebane for verdensmesterskaberne i kvindehåndbold i december.
Et andet projekt, som rigtig mange får glæde af, er Køge Festuge. Vi har været med fra start, da Køge Festuge – Danmarks største gratis festuge- blev til, og for 12. gang i træk er vi igen i år hovedsponsor. Se eksempler på andre sponsorater forneden.
Vi støtter bl.a.:
Solrød Strand Badminton klub og Rasmus Fladberg
Team Rynkeby/Børnecancerfonden