Velkommen til vores nye juridiske sagsbehandler
07-10-2020: Vi kunne d. 1. oktober 2020 byde velkommen til Camilla Rohde-Andersen, som er vores nye juridiske sagsbehandler i Team Fast Ejendom Erhverv. Hun skal primært beskæftige sig med køb og salg af erhvervsejendomme.
Camilla er 32 år og er bosat i Tune med sin mand og to børn. Hun er uddannet ejendomsmægler og har inden sin tiltrædelse hos DreistStorgaard arbejdet en del år i et stort erhvervsmæglerfirma i København.
Camilla er glad for at være blevet en del af holdet hos DreistStorgaard og udtaler følgende:
”Jeg har i længere tid fulgt DreistStorgaard Advokater A/S og valgte at opsøge virksomheden. Bl.a. på baggrund af de gode værdier som DreistStorgaard står inde for, ligesom virksomheden er et full-service advokatkontor med dygtige og kvalificerede medarbejdere, der alle er til gavn for den enkelte klient”.
Vi ser frem til et godt samarbejde og byder Camilla velkommen!
