Velkommen til ny juridisk sagsbehandler

D. 1. februar kunne vi byde velkommen til Nynne Bæch, som er ny juridisk sagsbehandler.

Nynne er uddannet advokatsekretær med speciale i handel med fast ejendom. Hun kommer fra en stilling hos Advodan Holbæk, hvor hun beskæftigede sig med berigtigelse af køb og sag i private ejendomshandler, tinglysning af vedtægter efter den Nye Ejerlejlighedslov, udarbejdelse og tinglysning af servitutter, køb på tvangsauktioner og mortifikationer.

Hos DreistStorgaard Advokater skal Nynne beskæftige sig med opgaver indenfor erhvervshandler, og skal herunder håndtere køb på tvangsauktioner, vedtægtsændringer, servitutter samt berigtigelse af erhvervshandler. Nynne skal primært være tilknyttet kontoret i Holbæk, men vil også være at finde på Køge-kontoret.

Nynne fortæller om skiftet til DreistStorgaard:

”Grunden til mit skifte af arbejdsplads er, at jeg synes det var spændende at skulle starte et nyt kontor op. Jeg kender i forvejen advokat og partner Dan Jordy fra min tidligere arbejdsplads, hvor vi har haft et godt samarbejde. Derudover er jeg bosiddende i Holbæk, og tænker det kun er en fordel for byen, med flere spillere på markedet.”

Stort velkommen til Nynne!