Velkommen til ny advokat hos DreistStorgaard

D. 16. maj kunne vi byde velkommen til Alexander Bergmann, som ny advokat i vores erhvervsteam.

Alexander kommer fra advokatkontoret Foldschack og Forchhammer, hvor han tidligere har siddet med en bred vifte af forskellige sagstyper, men hvor fokus primært og særligt det seneste år, har været på fast ejendom og selskabsret.

Hos DreistStorgaard bliver Alexander en del af Team Erhverv, hvor han skal arbejde med netop fast ejendom og selskabsret – særligt i samarbejde med partner og advokat Svend-Aage Dreist Hansen.

Alexander er meget glad for sit skifte til DreistStorgaard:

“Jeg valgte DreistStorgaard, da jeg sætter pris på, at man kan have en uformel omgangstone kollegaer og klienter imellem. Men uden at gå på kompromis med at yde den juridiske og foreningsmæssige bedste rådgivning for klienterne. Jeg valgte også DreistStorgaard fordi jeg tror, at det er det kontor, hvor jeg får bedst mulighed for selv at udvikle mig fagligt og personligt”, fortæller en glad Alexander Bergmann.

Velkommen til!