Vedtagelse af den nye markedsføringslov

10.05.2017 DreistStorgaard har tidligere omtalt, at vedtagelsen af en ny markedsføringslov ville finde sted i 2017. Folketinget har den 25. april 2017 vedtaget en ny markedsføringslov, som træder i kraft den 1. juli 2017. Formålet med revisionen har været at gøre loven mere enkel og overskuelig inden for rammerne af den gældende EU-regulering.

Vedtagelsen af den nye markedsføringslov skal ses i lyset af, at regeringen har ønsket at forenkle og overskueliggøre markedsføringsloven og samtidig bringe loven på linje med EU-reguleringen på området.

Et andet formål med den nye markedsføringslov har været at sikre fornuftige og ensartede forbrugerforhold, der er opdaterede i forhold til den teknologiske udvikling inden for kommerciel kommunikation, som har givet virksomhederne nye måder at markedsføre sig på, f.eks. igennem sociale medier.

De væsentligste ændringer i forhold til den gældende markedsføringslov er:

Organiseret rabat 

Skiltning med organiseret rabat ophæves, da reglen vurderes at være i strid med handelspraksisdirektivet.

Vejledningspligt

Reglen om vejledningspligt i forbindelse med salg af et produkt eller en ydelse ophæves. Det antages, at en tilsvarende pligt allerede følger af vildledningsreglerne og købeloven.

Garantier 

Markedsføringslovens § 12, stk. 1, der forbyder at anvende udsagn om garanti, medmindre forbrugerne dermed er sikret en væsentlig bedre retsstilling end efter lovgivningens almindelige regler, ophæves, da reglen vurderes at være i strid med handelspraksisdirektivet. Endvidere ophæves kravet om, at en garanti skal være på dansk, medmindre markedsføringen er på dansk.

Skjult reklame 

Forbuddet mod skjult reklame videreføres. Det er dog præciseret, at det ikke er et krav, at der foreligger en aftale mellem den erhvervsdrivende, hvis produkter der reklameres for, og den person, som står for eksponeringen af et produkt, f.eks. en tøjvirksomhed og en blogger. Reglen om skjult reklame har tidligere være fortolket således, at det netop var et krav, at der skulle foreligge en aftale, hvilket dog ikke er i overensstemmelse med handelspraksisdirektivet. På dette punkt er der således tale om en ændring af loven, således at loven nu er en korrekt implementering af EU-retten.

Om der er tale om skjult reklame, vil altid bero på en konkret vurdering. Det er dog et krav, at der er tale om en handelspraksis, som væsentligt forvrider den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren. Der skal ved denne vurdering tages hensyn til den gruppe af forbrugere, der rettes henvendelse til, ligesom der skal tages hensyn til, om der anvendes et medie, som kun giver begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne, og hvad den erhvervsdrivende i givet fald har gjort for at gøre oplysningerne tilgængelige på anden måde.

Udvidede kontrolbeføjelser til Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden bliver tillagt udvidede kontrolbeføjelser. De udvidede beføjelser vil blandt andet give Forbrugerombudsmanden mulighed for at foretage elektronisk spejling og medtage materiale i digital form i forbindelse med kontrolundersøgelser.

Spamreglen – markedsføring af egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser

Det oprindelige forslag til ny markedsføringslov indeholdt væsentlige lempelser af spamreglen, både i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere og mellem erhvervsdrivende. Begge disse lempelser er imidlertid udgået af lovforslaget under lovforslagets behandling i Folketinget.

Nogle af de ændringer, som den nye markedsføringslov vil indeholde vedrører reglerne om uanmodet henvendelse ved elektronisk post. Disse lempes fremover, i den forstand at der sker en udvidelse af den erhvervsdrivendes mulighed for uden forudgående samtykke at markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser. Fremover vil de forventninger, som den erhvervsdrivende har skabt hos modtageren, være afgørende ved fortolkningen af begrebet ”egne tilsvarende produkter”.

Begrebet ”egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser” er dog i lovens endelige version blevet indsnævret i forhold til det, som det oprindelige lovforslag lagde op til. DreistStorgaard har tidligere fremhævet, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at hvis en kunde køber et par bukser i et stormagasin, der sælger mange forskellige typer af varer, og i den forbindelse har afgivet sin e-mail-adresse, kan stormagasinet efterfølgende sende reklame for det øvrige varesortiment. I betænkningen under behandlingen af lovforslaget er dette efterfølgende blevet præciseret således, at stormagasinet alene kan sende reklame inden for samme produktkategori. I eksemplet med bukser kan der derfor sendes reklame vedrørende beklædning, men ikke vedrørende andre varegrupper som f.eks. legetøj eller elektronik. Den erhvervsdrivende har heller ikke mulighed for at udvide produktkategorien ved at præcisere dette over for kunden.

Vedtagelsen af den nye markedsføringslov medfører derfor, at det oprindelige forslag om at udvide muligheden for at sende elektronisk markedsføring uden forudgående samtykke til erhvervsdrivende, er udgået. Som DreistStorgaard tidligere har omtalt blev dette ændringsforslag vurderet som det væsentligste i forhold til den nuværende markedsføringslov.

Den nye markedsføringslov træder i kraft 1. juli 2017, og du er meget velkommen til at kontakte DreistStorgaard vedrørende ovenstående.