Ulovligt kapitalejerlån? Begræns skaden

Langt de fleste kapitalejerlån er ulovlige i henhold til selskabslovens regler, og i den seneste tid har Erhvervsstyrelsen øget fokus på disse lån. De er dog desværre ikke helt ualmindelige, og spænder fra de større, notorisk, ulovlige lån til kapitalejere, eller f.eks. dennes ægtefælle, til en privat middag betalt på et firmakort. Du kan begrænse skaden ved ikke at tilbagebetale lånet.

Med det nye indberetningssystem skal revisorerne trykke ”ja” eller ”nej” til, om der er ulovlige kapitalejerlån i selskabet, når årsregnskabet skal indberettes. Er det tilfældet, at der er foretaget et ulovligt kapitalejerlån, kvitterer Erhvervsstyrelsen i praksis med en klækkelig bøde.

Undgå at blive straffet to gange

Ved ulovlige kapitalejerlån modtager kapitalejeren – der ofte er direktør –  bøden fra Erhvervsstyrelsen, men samme kapitalejer bliver også  fuldt beskattet af lånet, samtidig med at lånet skal betales tilbage.

I skattemæssig henseende bliver lånet nemlig betragtet som en hævning uden tilbagebetalingspligt (kapitalejeren bliver beskattet af lånet fra det tidspunkt, hvor hævningen fandt sted), men lånet skal fortsat tilbagebetales efter selskabslovens regler.

Denne tilbagebetaling kan man i visse tilfælde undgå ved at udlodde selskabets fordring på kapitalejeren som udbytte eller ved at udbetale fordringen som løn. Dette forudsætter naturligvis, at betingelserne for ekstraordinært udbytte er opfyldt, eller at der er sket en egentlig løn-oppebærende ydelse fra kapitalejerens side.

Det er næppe en god forretning at foretage et kapitalejerlån. Kapitalejeren vil fortsat blive beskattet af hævningen med tillæg af renter og eventuelle bøder. Med ovenstående løsning får man bare en chance for at begrænse skaden og betale sin skat, uden at man også skal tilbagebetale lånet.