Stigning i udbuddet af sommerhuse

Er du på jagt efter et nyt sommerhus, kan du glæde dig over, at valgmulighederne er blevet langt flere. Nye udbudstal fra Boligsiden viser nemlig en stigning i antal sommerhuse til salg.

Huskøb

Foråret og det lunere vejr har fået salgstankerne til at spire hos flere sommerhusejere. Nye udbudstal for primo juni viser en stigning i det samlede antal sommerhuse til salg i Danmark på 20 procent. Det sker, efter det samlede udbud af sommerhuse nåede det laveste niveau siden begyndelsen af 2015 ved indgangen til marts måned i år.

”Der er ingen tvivl om at der er sket et boost i udbuddet af sommerhuse i dette forår. Og specielt i vores område i Stevns Kommune er tallet steget med 80 procent siden begyndelsen af marts måned i år. Dette er den højeste stigning på landsplan, men det skal også siges, at det er et område som ikke har den største andel af sommerhuse, og den høje stigning i udbuddet er derfor også udgjort af et forholdsvis lille antal sommerhuse. Men tendensen er ens på landsplan og det er dejligt”, fortæller Ejendomsmægler i DreistStorgaard Bolighandel Camma Ryborg.

Hvis du skal sælge dit sommerhus eller har brug for hjælp til at købe dit drømme sommerhus, så står vores ejendomsmægler Camma Ryborg og hendes team klar til at hjælpe. Kontakt hende på cry@dslaw.dk eller 8862 1001.