Nye danske regler gør det sværere, at gennemføre visse udenlandske investeringer

07. september 2022

Fra og med den 1. september 2021 indførte Danmark regler, der betyder at en lang række udenlandske investeringer nu skal godkendes i Erhvervsstyrelsen, før de må gennemføres.

Opbrud med tradition om åbenhed

Reglerne indebærer dermed et opbrud med en ellers meget lang dansk tradition for, at udenlandske investeringer frit kunne flyde ind i Danmark[1].

I forbindelse med indførelsen af reglerne, sagde den meget brede koalition af politiske partier[2], der står bag lovgivningen, at man ønskede at indføre ”et robust system i den mere restriktive ende af hvad der var set i den andre EU-lande”.

De nye regler har udgangspunkt i et EU-direktiv fra 2019, der forpligter EU-medlemslandene til at etablere et system for screening af udenlandske investeringer ind i en række kritiske sektorer samt i forhold til teknologier og infrastruktur, der betragtes som kritiske.

Hvem er udenlandske investorer?

Reglernes definition af hvilke investorer, der skal betragtes som ”udenlandske”, er meget vidtrækkende og gælder også for EU borgere og selskaber[3] samt hvor investeringen sker indirekte, for eksempel hvor et dansk selskab ejet af et svensk selskab foretager investeringen eller blot alene, hvor en udenlandsk person eller selskab ejer 25% eller mere af aktierne eller en mindre andel og har kontrol på anden måde, herunder via en bestyrelsespost eller vetorettigheder i en ejeraftale[4].

Hvis man kan identificere en udenlandsk person eller virksomhed et sted i ejerkredsen hos investor skal alarmklokkerne ringe.

Mange transaktionstyper er omfattet

De investeringer som er omfattet, er ligeledes meget bredt defineret. Køber den udenlandske investor mere end 10% af aktierne i en dansk virksomhed gælder reglerne, ligesom de også gælder, hvis man køber en mindre andel og har kontrol på anden måde, igen herunder via en bestyrelsespost eller vetorettigheder i en ejeraftale.

Der gælder også ekstra grænser ved 20%, 33 1/3%, 50%, 66 2/3% samt 100%. Der er ingen nedre økonomisk grænse for hvornår reglerne gælder, og enhver udenlandsk investering uanset om denne har en økonomisk værdi af 1 krone er således omfattet.

Indirekte investeringer, der sker ved at et udenlandsk selskab, der ejer et dansk datterselskab, sælges til en udenlandsk investor rammes også af reglerne. Der sker ikke et direkte ejerskifte, men indirekte skifter kontrollen over det danske selskab hænder, og så gælder reglerne. Også andre former for kommercielle aftaler kan være omfattet af reglerne, for eksempel køb af aktiver, låneaftaler, outsourcing aftaler, R&D aftaler mv.

Som noget meget vidtrækkende, også i forhold til de øvrige EU-landes regler, gælder de danske regler også når et udenlandsk selskab skal etablere et datterselskab i Danmark.

De kritiske områder

De områder, der betragtes som kritiske, er ligeledes defineret meget bredt, og der kan kun her gives et generelt overblik.

Der er tre sektorer[5], elleve kritiske teknologier[6] og ti infrastrukturområder[7], som indtil videre er omfattet af reglerne.

Der er tale om et dynamisk regelsæt, som løbende kan justeres – og f.eks. blev det i mange af de andre EU-lande (der havde indført regler før Danmark) da Corona-pandemien ramte og nye områder hurtigt blev betragtet som kritiske (fx vaccine-produktion og adgang til værnemidler).

Ansøgning om godkendelse

Hvis man er indenfor de nye reglers anvendelsesområde, er det den udenlandske investor, der har ansvaret for at søge godkendelse. Der er tale om, at Erhvervsstyrelsen godkender den konkrete udenlandske investors investering – man kan altså ikke som dansk virksomhed søge en generel tilladelse om at måtte blive solgt til udlandet.

Ansøgningsproceduren kræver, at der er indgået en skriftlig aftale, f.eks. en hensigtserklæring eller en betinget aftale om overdragelse af aktier.

Der må ikke ske ”gun-jumping” og parterne har en ”stand still” forpligtelse. Det er således efter reglerne forbudt, at gennemføre investeringen uden først at have opnået tilladelse, og den udenlandske investor må heller ikke på anden måde opnå kontrol med den danske virksomhed før tilladelsen er i hus.

Baseret på de anmeldelser, som DreistStorgaards erhvervsteam har håndteret siden reglerne trådte i kraft, tager det typisk 6-8 uger at få en tilladelse – regnet fra det tidspunkt hvor Erhvervsstyrelsen godkender, at selve ansøgningen opfylder form- og dokumentationskrav.

Med det datamateriale, der skal indsamles for at lave ansøgningen, ligger der ofte i hvert fald en måneds arbejde i at forberede ansøgningen.

Konklusioner

Det er hos DreistStorgaard ikke vores opfattelse, at Erhvervsstyrelsen vil bruge sin ret til at stoppe udenlandske investeringer i noget væsentligt omfang. Men den nye procedure tilføjer en høj grad af kompleksitet til ”helt almindelige” virksomhedstransaktioner, der ikke hidtil har været ramt af regulatoriske forhindringer og sagsbehandlingstiden hos Erhvervsstyrelsen risikerer, at øge transaktionsperioden betydeligt.

Det er klart, at reglerne rammer danske virksomheder indenfor en række af de områder, hvor vi gerne vil være ”gode” på det globale plan, fx energioptimeringsteknologi og power-to-X, fintech og industrirobotter samt en del af biotech-området.

Det er for tidligt at sige, om reglerne kan medføre, at det bliver sværere for den slags virksomheder at få adgang til den udenlandske kapital, der ofte har været en forudsætning for udvikling og vækst.

Særligt iværksætter-virksomheder, der er på vej mod enden af den periode, hvor den forrige investering strækker til, skal indregne en godkendelsesperiode, som er den tid, det tager at få en investering på plads, og derfor måske starte 3-4 måneder, før man ellers ville have gjort.

Hos DreistStorgaard har vi et erfarent og stærkt erhvervsteam og kan derfor rådgive omkring udenlandske investeringer. Så kontakt os på 5663 4466 eller send en mail til kontakt@dslaw.dk, hvis du står og har brug for rådgivning.

[1] I perioden 2013-2018 havde udenlandske investeringer en værdi på mere end 30% af det danske BNP. Af dette beløb kom cirka 75% fra andre EU-lande.

[2] Alle politiske partier bortset fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige stemte for lovforslaget.

[3] Dette er ikke tilfældet i en række andre EU-lande hvor investeringer internt i EU er undtaget de lokale regler.

[4] Hvis fx en udenlandsk venture-fond investerer i en dansk iværksætter-virksomhed og får 5% ejerskab, en bestyrelsespost og nogle veto-rettigheder (sådan er transaktionsstrukturen normalt) vil dette skulle godkendes.

[5] Forsvar (herunder hvis man er kritisk leverandør til det danske forsvar), IT sikkerhed vedrørende særligt klassificerede oplysninger samt virksomheder med blot ét dual-use produkt i kataloget. Dual-use produkter har både civil og militær anvendelse, og er omfattet af regler om sanktionskontrol mv.

[6] Kritiske teknologier: Hvor anvendelsen ift. nogle er begrænset i en bekendtgørelse, fx AI hvor alene nogle få anvendelsesområder er kritisk, hvorimod industrirobotter helt generelt er medtaget uden begrænsninger. Man er kritisk teknologi-virksomhed hvis man udvikler eller producerer kritisk teknologi.

[7] Man er ”kritisk infrastruktur-virksomhed” hvis man ejer eller har operationelt ansvar for (fx outsourcing) kritisk infrastruktur samt – hvilket breder anvendelsesområdet væsentligt ud – hvis man udvikler eller producerer noget der kan blive til kritisk infrastruktur, hvilket rammer fx fintech og energi-tech virksomheder.