Ny mulighed om rekonstruktion og andre ændringer af konkursloven

Den 17. juli træder et nyt regelsæt om såkaldt forebyggende rekonstruktion i kraft. Der er tale om implementering af et EU-direktiv – vedtaget den 9. juni i år.

Det nye regelsæt er meget omfattende, og derfor afholder vi seminarer om reglerne i Køge, København og Århus i starten af september måned, hvor professor i formueret og advokat Anders Ørgaard fra Ålborg Universitet, advokatfirmaet TVC & advokat Johnny H. Madsen fra DreistStorgaard Advokater vil komme med en mere uddybende gennemgang af de nye regler. Seminarerne vil tage omkring to timer. Tidspunkterne og stederne bliver snarest offentliggjort.

Nedenfor er reglerne kortfattet gennemgået. De nye regler gælder ved siden af de allerede gældende rekonstruktionsregler – der indimellem er omkostningskrævende og lidt ”tunge” i forhold til i hvert fald mindre og mellemstore virksomheder. Se den nye lovtekst her

Er der spørgsmål eller lignende til de nye regler, er du velkommen til at kontakte en af vores insolvensspecialister:

Johnny H. Madsen, jma@dslaw.dk
Nicolas Lindberg Mikkelsen, nmi@dslaw.dk
Steffen Kristiansen, skr@dslaw.dk
Martin Baymler Thomsen, mbt@dslaw.dk
Søren Storgaard, ssto@dslaw.dk

Kortfattet gennemgang af regelsæt

Opstart af forebyggende rekonstruktion

Juridiske eller fysiske personer, der er erhvervsdrivende, kan til skifteretten anmode om, at der indledes forebyggende rekonstruktionsbehandling, når den pågældende er insolvent eller har sandsynlighed for at blive insolvent. Begæring herom kan kun indgives af skyldneren og ikke eksempelvis en kreditor. Skifteretten indleder den pågældende rekonstruktion umiddelbar efter modtagelse af begæring herom.  At en skyldner erkender, at denne er i en situation med eventuel insolvens kan som et af mange eksempler være en entreprenør, der er blevet mødt med et mangels krav i en størrelsesorden der gør, at entreprenøren er insolvent, hvis kravet er reelt.

En af de valgmuligheder skyldneren har på tidspunktet for indleveringen er, om der skal udpeges en rekonstruktør. En andet beslutning er om rekonstruktionen skal indeholde et såkaldt fyldestgørelsesforbud (forbud imod kreditorers foretagelse af udlæg m.v.). Fyldestgørelsesforbuddet omfatter dog ikke privilegerede lønkrav. Der etableres kun fristdag, hvis skifteretten træffer beslutning om et forebyggelsesforbud – og fristdagen bliver dagen for skifterettens beslutning om det nævnte forbud. Rekonstruktøren er som udgangspunkt en advokat. Der kan også udpeges en tillidsmand, eksempelvis en revisor, men der er dog som udgangspunkt ikke formelle krav herom.

Der kan godt indledes en rekonstruktion uden rekonstruktør, og dermed fyldestgørelsesforbud uden fristdag og uden mulighed for blandt andet at videreføre gensidigt bebyrdende aftaler og stifte gæld under rekonstruktionen, jf. nedenfor. Det forventes at disse rekonstruktioner vil være forholdsvis sjældne.

Der foretages først annoncering af rekonstruktionen, hvis skifteretten modtager en rekonstruktionsplan.

Kort om de vigtigste regler om forløbet under en rekonstruktion

Er der truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud, skal skifteretten fastsætte tidspunktet for et møde med kreditorerne. Mødet skal holdes senest 4 uger efter, at bestemmelsen om fyldestgørelsesforbud blev truffet. Der skal forinden indleveres og udsendes rekonstruktionsplan.

Der skal på mødet med kreditorerne ikke holdes nogen egentlig afstemning om skyldnerens rekonstruktionsplan. Den forebyggende rekonstruktionsbehandling kan således som udgangspunkt fortsætte, uanset at et flertal af kreditorerne har tilkendegivet, at de er modstander af en forsættelse. Det følger dog af de nye regler, at skifteretten i princippet omgående skal bringe rekonstruktionsbehandlingen til ophør, hvis denne skønnes udsigtsløs.

En rekonstruktion kan maksimalt kører i et år. Gensidig bebyrdende aftaler

kan videreføres med rekonstruktørens samtykke. Medkontrahenten er forpligtet til at leve op til aftalen – ligesom boet – og kan kun opsige, hvis der forligger misligholdelse. Medkontrahentens krav vil herefter opnå §94-status. Skyldner kan opsige aftalen med rekonstruktørens medvirken med en måneds varsel – ligesom ved en klassisk rekonstruktion.

Gæld der stiftes under rekonstruktionen får som udgangspunkt sædvanligt §94-status. Det er dog et krav at gælden stiftes med rekonstruktørens samtykke – som eksempelvis kan gives i form af et samtykke til videreførelse af skyldners virksomhed.

Indledning af forebyggende rekonstruktionsbehandling fratager ikke skyldneren den adgang, som bestod forud for rekonstruktionsbehandlingen, til at udskille aktiver fra et pant, herunder virksomhedspant.

Rekonstruktøren skal, inden tre måneder efter at der er truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud, og derefter med højst to måneders mellemrum, sende en redegørelse til samtlige kendte kreditorer og skifteretten om alle væsentlige forhold vedrørende den forebyggende rekonstruktionsbehandling.

Værktøjer til løsning af de økonomiske problemer

Skyldneren kan som ved en klassisk rekonstruktion indgive rekonstruktionsforslag, der skal indeholde mindst et af disse elementer: Virksomhedsoverdragelse (evt. ved brug af fast track-modellen), tvangsakkord eller øvrige tiltag der evt. sammen med de øvrige dele af rekonstruktionen medfører solvens.

Ved afstemning om rekonstruktionsforslag skal der, som det kendes nu, stemmes efter fordringernes beløb. Forslaget er vedtaget, hvis et flertal stemmer for. Ved såvel klassiske rekonstruktioner som den nye rekonstruktionsmåde indføres der regler om afstemningsklasser. Hvis skyldner er en SMV, kan der fremsættes begæring herom. Er skyldneren større end en SMV, skal der stemmes i disse klasser. De enkelte klasser skal indeholde kreditorer med ”interessefællesskab”. Det er herefter flertallet i de enkelte klasser, der stemmer med en stemme for hver klasse.

Rekonstruktionen kan også overgå til en konkursbehandling – uanset om denne fra starten var planlagt.

Der kan ikke som udgangspunkt føres omstødelsessager under den forbyggende rekonstruktionsbehandling, med mindre der stadfæstes et akkordforslag.

Andre ændringer

”Early warning”

Det følger af EU-direktivet, at der skal indføres varslingsmekanismer til imødegåelse af tab på nødlidende virksomheder. Det har været drøftet, om informationer om skatterestancer eller andet kun anvendes til opfyldelse af dette formål. I stedet for at indfører regler herom er spørgsmålet sendt til hjørne, således der senere kommer regler herom.

Udbetaling af et tilgodehavende som led i medlemskab af et andelsselskab eller forening.

Der er tidligere skrevet herom. Især, men ikke udelukkende inden for landbrug, har skyldner nogle store tilgodehavender hos de nævnte foreninger/andelsselskaber. De pågældende andelsselskaber mv. har haft forskellige regler for udbetaling heraf. Der gik som ofte nogle år før den fulde udbetaling havde fundet sted. Såfremt der som alternativ kunne udbetales kontant, var det med forskellige nedslag i beløbende. Hertil kom, at skattebeløb af udbetalingerne først påløb ved udbetaling af de enkelte rater, hvilket igen betød, at skyldner ikke kunne få en gældssanering.

Nu er udbetalings- og beskatningstidspunktet fremrykket, idet beløbene uanset vedtægtsbestemmelser eller andet kan udbetales med 3 måneders varsel under en konkurs eller rekonstruktion.

Tvangsakkord i konkurs

Muligheden herfor genindføres.

Ensrettede gældsaneringsregler

Der indføres samme udgangspunkt for afdragsperiodens længde, nemlig tre år – uanset om der er tale om gældssanering i eller uden for konkurs.

Der indføres samtidig direkte regler om, at idømmelse af konkurskarantæne hindrer gældssanering i en årrække. Dette har i forvejen været domstolenes udgangspunkt.

Smidiggørelse af muligheden for at få skattekrav opstået under en rekonstruktion med i denne

Idet en rekonstruktion højst kan forløb i et år, og da eksempelvis skattekrav efter en avance fra en ejendom først opstår på årets sidste dag, er det ofte et problem at få disse skattekrav med ind under en rekonstruktion. Der er derfor indsat mulighed for, at disse skattekrav efter skifterettens skøn kan medtages under rekonstruktionen.

Reglerne kan forekomme unødig tunge at arbejde med, men hos DreistStorgaard tror vi på, at de nye regler vil føre til lidt flere rekonstruktioner, om ikke andet så for at få tid til at overveje, hvilken vej en virksomhed skal gå. Vi tror også, at de øvrige ændringer vil medføre en forbedring af sagernes behandling.

Se den nye lovtekst her