Ny jurist til at styrke entrepriseteamet
Den 15. februar kunne vi byde stort velkommen til Karina With, som har mere end 18 års erfaring indenfor entreprise- og udbudsret, samt tvistløsning og kontrakter.
Hos DreistStorgaard skal Karina beskæftige sig med entrepriseret, udbudsret, fast ejendom og generelle erhvervsretlige forhold. Derudover skal Karina fortsat have fokus på tvistløsning og kontrakter for at forebygge eller mindske eventuelle konflikter, så vores klienter kan have fokus på at udvikle deres virksomhed.
Karina om valget af DreistStorgaard:
”Jeg oplevede, at vi har de samme kommercielle syn, hvor jura kobles med et stort ønske om innovation, digitalisering og udvikling af redskaber, der støtter den enkelte virksomhed. Da dette samtidigt blev koblet med, at klienterne hos DreistStorgaard ses som mennesker, fandt jeg et etisk grundlag som passede med min tilgang til, hvordan jeg ønsker at samarbejde med klienter på de projekter, som jeg er tilknyttet. Jeg ser frem til de videre udfordringer hos DreistStorgaard og samarbejdet med de søde kollegaer, som har taget godt imod mig.”
Stort velkommen til Karina!
