Ny advokat hos DreistStorgaard Advokater

11-08-2020: Vi havde d. 1. august 2020 glæden af at byde velkommen til Lars Habib Lindkær Jensen, som er vores nye advokat i Team Erhverv. Han skal beskæftige sig med retssager, tvister og generel rådgivning.

Lars er 39 år og er bosat i Hellerup. Han er uddannet cand.jur. i 2010 og fik sin advokatbestalling i 2015. I 2016 fik han møderet for landsretten. Lars har inden sin tiltrædelse hos DreistStorgaard arbejdet som advokat og i det offentlige, herunder i Justitsministeriet og i Forsvarsministeriet med både retssager og kontrakter. 

Lars er glad for at være blevet en del af DreistStorgaard og udtaler følgende:

”Jeg ser DreistStorgaard Advokater som en spændende og dynamisk advokatvirksomhed, der hele tiden forsøger at forny sig. Det er vigtigt i en verden, der er meget omskiftelig. Jeg kan bidrage med at udvikle advokatfirmaets område indenfor retssager og tvisteløsning”.

Vi byder Lars et stort velkommen hos DreistStorgaard Advokater!