Kontoret i Holbæk slår nu dørene op

02. januar 2023

”Det handler om mere end bare et nyt kontor. Det handler om mennesker, at vi finder de rigtige personer at samarbejde med og de fælles ambitioner for fremtiden. Det er dét, der er med til at skabe motivationen for at udvide DreistStorgaard Advokater.” fortæller partner Svend-Aage Dreist Hansen om at åbne kontor i Holbæk og ny partner Dan Jordy.

Dan Jordy skal lede kontoret i Holbæk, og vil sammen med et erfarent og kompetent team rådgive både eksisterende og nye klienter. De kan forvente at blive mødt af vores full-service koncept med stærke kompetencer indenfor erhvervsrådgivning, privatrådgivning, inkasso, ejendoms-administration og økonomisk rådgivning. Derudover vil DreistStorgaard fremadrettet afholde arrangementer, hvor vi med klienterne i fokus, tager dagligdagens udfordringer og skaber en dialog henimod den bedste løsning.

For partner Svend-Aage Dreist Hansen kommer udvidelsen på det helt rigtige tidspunkt og fortæller: ”Vi ser Holbæk og Nordvestsjælland som spændende markedsområder i stor udvikling, hvor erhvervslivet er dedikeret til at skabe et aktivt miljø. Med det nye kontor i Holbæk styrker vi vores tilstedeværelse på Sjælland, og kommer tættere på vores klienter. Vi glæder os til at byde Dan velkommen i DreistStorgaard og hans store erfaring bidrager i den grad til den udvikling, som vi er i gang med. Det er en unik mulighed og vi har store fælles forventninger til fremtiden.”

Det nye partnerskab med Dan Jordy skaber nye muligheder, både for Dan og DreistStorgaard. Dan Jordy udtaler:

”Tiden var inde til at prøve kræfter med nye udfordringer, og det er nu blevet en realitet, samtidig med at jeg bliver partner hos DreistStorgaard Advokater. Min beslutning om nyt samarbejde er baseret på et ønske om at udføre mit arbejde fra en advokatvirksomhed med endnu flere dygtige kollegaer og som har en stærk profil på hele Sjælland. Det særlige ved DreistStorgaard er bl.a. lysten til fortsat udvikling i hele landet, men også den innovative arbejdsgang, de dedikerede medarbejdere og den høje faglighed.”

Den seneste tid har stået på klargøring og indretning af lokalerne i Holbæk Sportsby på adressen Sports Allé 5B, 1.th. og nu er vi klar til kontorets første dag, som er d. 2. januar. Vi glæder os til at kunne byde jer velkommen til vores åbningsreception, som vil blive afholdt i februar.

Dan Jordy, foto: DreistStorgaard Advokater

For yderligere information

Advokat & partner Svend-Aage Dreist Hansen på telefon 4015 0917 eller mail sah@dslaw.dk

Advokat & partner Dan Jordy på telefon 31 26 75 58 eller mail danj@dslaw.dk