Hvem er selskabets reelle ejer(e)? Lovforslag vedrørende registrering af reelle ejere i høring
Erhvervsstyrelsen har netop den 20. oktober 2015 fremsendt udkast til lovforslag vedrørende registrering af reelle ejere i høring
Høringsfristen er fastsat til den 17. november 2015, idet lovudkastet forventes fremsat i december 2015. Formålet med det fremsatte lovudkast er at styrke indsatsen mod kriminalitet og hvidvask af midler, herunder skatteunddragelse.
I dag eksisterer der ikke regler om registrering af reelle ejere i kapitalselskaber eller af andre tilsvarende juridiske personer. Hidtil har der alene foreligget en forpligtigelse til at indhente og foretage indberetning til Det Offentlige Ejerregister af ”legale ejere”. Dette register gælder udelukkende kapitalselskaber, og kun, såfremt ejerandelen eller stemmeretten udgør mere end 5 pct. af selskabets samlede kapital eller stemmerettigheder.
Med de foreslåede ændringer udvides således området for denne indberetningspligt, idet også fysiske personer, som ejer mindre end 5 pct. af selskabets samlede kapital eller stemmerettigheder, skal registreres, såfremt vedkommende i øvrigt de facto udøver en form for indflydelse eller kontrol i selskabet.
Hvad indeholder det fremsatte lovudkast:
Med lovudkastet pålægges juridiske personer, herunder kapitalselskaber og en lang række lignende andre juridiske personer, en grundlæggende pligt til at indhente og foretage indberetning af, hvem der er de(n) reelle, ultimative ejer(e) i selskabet.
Helt konkret indebærer dette, at registrering skal ske hurtigst muligt, efter at selskabet eller den juridiske person er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer eller ikke længere er reel ejer. Registreringen omfatter blandt andet oplysninger omkring navn, adresse og CPR-nummer.
Registrering skal ske i Erhvervsstyrelsens IT-system, hvor oplysningerne vil være offentligt tilgængelige. Dermed sikres det, at selskabet eller den juridiske person hurtigst muligt danner sig et kendskab til dets reelle ejere og deres rettigheder.
Det fremsatte lovudkast indeholder i øvrigt hjemmel til at pålægge bøder for manglende overholdelse af registreringspligten.
Hvordan defineres et reelt ejerskab kontra et legalt ejerskab:
Hidtil har selskabsloven alene anvendt begrebet ”legalt ejerskab”, som omfatter den eller de fysiske eller juridiske personer, hvis ejerandel eller stemmeret udgør mere end 5 pct. af selskabets samlede kapital eller stemmerettigheder. En legal ejer vil således være den, der typisk er noteret i selskabets ejerbog.
Begrebet ”reelt ejerskab” eksisterer derimod ikke i dag i selskabsloven og omtales derfor som et nyt begreb inden for dette område. Begrebet er imidlertid ikke helt nyt i dansk ret, men er således allerede i brug inden for den gældende hvidvasklov, dog med en lidt anderledes definition end det, der lægges op til i det fremsatte lovudkast.
I det fremsatte lovudkast foreslås begrebet ”reelt ejerskab” og de(n) reelle ejer(e) er defineret(-ede), som den eller de fysiske personer, som i sidste ende ejer eller kontrollerer en væsentlig andel af ejerandelene eller stemmerettighederne eller som på anden måde udøver kontrol.
Sammenholdes et legalt ejerskab med et reelt ejerskab bør det holdes for øje, at et reelt ejerskab aldrig vil kunne omfatte et kapitalselskab eller en anden tilsvarende juridisk person, hvilket imidlertid ikke er udelukket ved et legalt ejerskab.
Hvornår foreligger der et reelt ejerskab:
Det fremsatte lovudkast indfører en formodningsregel, hvorefter der vil være formodning for, at der foreligger et reelt ejerskab, såfremt den eller de fysiske personer, enten direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer mere end 25 pct. af ejerandelene eller stemmerne i selskabet eller en anden tilsvarende juridisk person.
I de tilfælde, hvor denne formodningsregel ikke kan anvendes, vil det bero på en konkret vurdering, hvornår en fysisk person de facto har en sådan samlet indflydelse eller kontrol, at der principielt er tale om et reelt ejerskab.
Det bør i den forbindelse haves for øje, at begrebet dækker alle former for ejerskab eller kontrol, hvilket indebærer, at der ikke på forhånd kan fastlægges faste rammer herfor.
Lovudkastet indeholder imidlertid følgende eksempler på situationer, hvor reelt ejerskab kan foreligge, idet det er vigtigt at notere sig, at der ikke stilles krav om bestemmende indflydelse, som defineret i selskabsloven:
a) kontrol igennem direkte besiddelse af ejerandelen i det pågældende selskab,
b) kontrol igennem indirekte besiddelse af ejerandelen i holdingselskab, datterselskab eller lignende selskab,
c) retten til at udpege en tilstrækkelig andel af medlemmerne til selskabets bestyrelse,
d) rådigheden over potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres,
e) retten til i henhold til vedtægterne at godkende selskabets årsrapport i forhold til udbyttebetalinger, eller
f) retten til selvstændigt at gennemføre eller nedlægge veto til en vedtægtsændring.
Der er således vide rammer for, hvornår et reelt ejerskab kan forekomme.
Hvad, hvis der ikke foreligger et reelt ejerskab:
Med lovudkastet lægges der op til, at den daglige ledelse i et kapitalselskab eller anden tilsvarende juridisk person skal registreres som reelle ejere, såfremt der ikke er nogen reelle ejere, eller hvis der ikke kan identificeres nogen reelle ejere.
I så fald er der alene pligt til at indberette oplysning om, at der ikke er nogen reelle ejere, og at den daglige ledelse derfor indtræder i deres sted.
Mere information omkring lovudkastet:
Lovudkastet gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme m.fl., samt dele af den danske skattelyaftale, som blev indgået den 19. december 2014.
Yderligere oplysninger omkring lovudkastet kan findes på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/58852
DreistStorgaard vil fremkomme med yderligere oplysninger omkring det endelige indhold af registreringspligten, når det endelige lovforslag bliver vedtaget.