Få et gratis “arvetjek”

Har du og din familie sikret hinanden– både i tilfælde af samlivsophør, skilsmisse og død?

Den moderne familie kan være sammensat på mange måder. Som der i den seneste tid har været stor fokus på i medierne, har det aldrig været vigtigere at kende sin egen og sin families juridiske situation og at forebygge de problemer, der kan opstå, når det uventede indtræffer.

Mange undlader at tage stilling

Det er ikke behageligt at skulle forholde sig til de juridiske konsekvenser af samlivsophør, skilsmisse eller død, og derfor undlader mange ofte mere eller mindre bevidst at tage stilling og søge uafklarede forhold besvaret. Det kan imidlertid få alvorlige og uoverskuelige konsekvenser for dig og/eller dine nærmeste, hvis I ikke i rette tid har forholdt jer til blandt andet følgende spørgsmål:

  • Har I styr på jeres pensioner og hvad der sker med jeres fælles bolig, lån m.v. i tilfælde af samlivsophør eller skilsmisse?
  • Hvilken betydning har det at være gift i forhold til at være samlevende?
  • Hæfter I for hinandens gæld?
  • Skal der være særeje i jeres ægteskab?
  • Skal I arve hinanden, eller arver jeres/dine børn?
  • Kan I eventuelt hensidde i uskiftet bo, og er dette overhovedet en fordel?
  • Er I klar over, hvem der er begunstiget på jeres forsikringer og pensionsordninger?
  • Hvem får forældremyndigheden over dine børn, hvis du dør, før de er myndige?
  • Bør du og din samlever have en samejeoverenskomst, som vedrører jeres fælles faste ejendom?
  • Er du i tvivl om svaret på et eller flere af disse spørgsmål, bør du søge dette afklaret ved henvendelse til en advokat med erfaring i familie- og arveret.

 

Hos DreistStorgaard kender vi vigtigheden af at have styr på de juridiske forhold, så du og din familie kan få tryghed i hverdagen. Vores erfarne advokater hjælper dig med at få svar på de spørgsmål, du selv måtte have, og rådgiver også om de juridiske forhold, som har betydning for dig og din familie, men som du måske ikke selv har overvejet.

 

Derfor tilbyder vores erfarne advokater, at du kan få et gratis arvetjek af 20 minutters varighed. Her vil vi besvare de indledende spørgsmål, så du kan få ro i kroppen. Vi rådgiver om juridiske forhold, som du måske ikke selv har overvejet. Du kan bestille et gratis arvetjek ved henvendelse til os. Se kontaktpersoner til højre.

Du kan møde os både i Køge og i Næstved.