DreistStorgaard styrkes indenfor erhvervslejeret

Vi er stolte over at kunne byde velkommen til en ny advokat i huset.

DreistStorgaard Advokater A/S har pr. 1. juni 2019 ansat Lars Hurup Felby som er tilknyttet erhvervsteamet.

Lars har gennem en længere årrække beskæftiget sig med alle aspekter af fast ejendom, entrepriseret og privat- og erhvervslejeret, hvorfor han tager en lang erfaring og bred faglighed med sig. Lars har bl.a. tidligere været medindehaver af Advokatfirmaet Felby ApS i Solrød.

Privat er Lars bosiddende i Køge med sin kone og 2 børn.