DreistStorgaard støtter ungehuset Lucerna i Holbæk
DreistStorgaard har en lang tradition for at støtte op om forening- og erhvervslivet i vores nærområder. Det giver mening for os, at være med til at skabe vækst og liv i lokalmiljøet. Derfor er vi glade for, at vi nu er en del af støtteforeningen til Ungehuset Lucerna i Holbæk.
Lucerna er et uddannelses-, kultur- og iværksætterhus, hvor unge mellem 16-30 år har et fristed, som er på deres præmisser. Ungehuset bidrager til en øget trivsel og til at hjælpe de unge godt på vej i livet. Støtteforeningen er med til at sikre, at de unge får et stærkt sammenhold og derudover arbejder de henimod at fremme de unges arbejdsmuligheder i Holbæk.
Partner og advokat Dan Jordy fortæller om støtten til Lucerna:
”Vi er glade for at kunne støtte op om Lucerna, og de muligheder som de giver unge mennesker. Det er et helt unikt fællesskab, hvor de unge kan udfolde og udvikle sig i trygge rammer. Fremtiden ligger hos de unge mennesker, og ved at give dem en håndsrækning fremmer vi deres udvikling og tilknytningen til det lokale erhvervsliv.”
I kan læse mere om Lucerna her
