DreistStorgaard søger en køkkenmedarbejder

Elsker du at lave mad, er imødekommende, dygtig til dit job samtidig med, du går op i at give en god oplevelse til både kolleger og gæster i huset?

Er du uddannet ernæringsassistent eller har anden kostfaglig uddannelse?

Så er du måske den, vi søger til at have ansvaret for vores kantine og frokostordning for vores medarbejdere.

Om jobbet

Du får ansvaret for vores kantine og skal bl.a. lave sund og ærlig frokost til mellem 50-60 kolleger dagligt. Du planlægger selv og tænker bredt i forhold til det varme og kolde køkken.

Dine primære opgaver bliver:

  • Stå for den daglig planlægning, tilberedning og afrydning
  • Tilberedning af frokost til kundemøder
  • Stå for den planlægning og bestilling af varer og minimering af madspild
  • Rengøring og egenkontrol, som vi forventer du er bekendt med
  • Klargøring til møder i huset og oprydning
  • Diverse ad-hoc opgaver
Din profil

Du har lyst til at gøre en forskel for dine kolleger og kunder i huset med din energiske tilgang.

Som vores nye køkkenmedarbejder er du:

  • Klar til at arbejde i et hus fyldt med masser af aktiviteter
  • Uddannet ernæringsassistent eller har en anden relevant erhvervserfaring
  • Kvalitetsbevidst og fagligt dygtig
  • Skarp i struktur og kan holde orden i et køkken
  • Har et godt humør og er stabil og engageret i dit arbejde
  • Trives med ansvar
  • Har kørekort
Vi tilbyder

Vi tilbyder en arbejdsplads med masser af aktivitet og hvor du vil blive varmt modtaget. Arbejdstiden er fast og ligger mellem kl. 9.30 – 15.00. Vi forventer dog, at du er fleksibel ved diverse arrangementer som kan ligge udenfor normal arbejdstid.

Stillingen er på deltid med 27,5 timer pr. uge fordelt på 5 arbejdsdage.

Om os

Vi er en flad organisation, hvilket giver korte beslutningsgange og en hverdag, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vores hverdag er præget af højt tempo, en uformel omgangstone og respekt for hinandens arbejde.

Vi har til huse i flotte lokaler på adressen Bag Haverne 32 i Køge.

DreistStorgaard Advokater A/S beskæftiger ca. 85 engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i Køge, Aarhus, Næstved og Sorø. Vi er herudover aktive i iværksættermiljøet NOHO i Kødbyen i København.

Ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR-Chef, Susanne Mathiassen, e-mail suma@dslaw.dk tlf.: 56643300 eller receptionist Dorte Albers e-mail dora@dslaw.dk, tlf. 56643311.


Ansøgningsfristen er 25. marts 2021. Vi gør opmærksom på, at vi holder samtaler løbende og jobbet besættes, når vi har fundet en egnet kandidat.

Du søger stillingen via dette link. (Vi modtager ikke ansøgninger via mail).

Læs DreistStorgaard Advokater A/S’ persondatapolitik i forbindelse med rekruttering her.