DreistStorgaard søger en engageret sagsbehandler
Er du vores nye sagsbehandler?
Vi søger en engagereret juridisk sagsbehandler, som har lyst til at være en del af en spændende og travl hverdag med primær fokus inden for insolvens.
Vil du være med til at sikre høj kvalitet i vores sager og bidrage til kontorets fortsatte udvikling? Så er du måske vores nye kollega!
Om du er erfaren sagsbehandler inden for insolvens, er ikke afgørende. Til gengæld er det vigtigt, at du er kvalitetsbevidst og engageret – og ikke mindst at du værdsætter udfordringer og vil lære mere.
Jobbet
Du vil i tæt samarbejde med teamets øvrige medarbejdere håndtere alle aspekter af sagsbehandlingen i konkurser, tvangsopløsninger og rekonstruktioner.
Som sagsbehandler får du ansvaret for at sikre flow og kvalitet i en portefølje af sager. Dine opgaver består udover den sædvanlige bobehandling bl.a. af udarbejdelse af dokumenter og kontrakter vedrørende salg og overdragelse i konkursboer og det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret og meget selvstændigt.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til gældssanering og akkorder.
Du vil indgå i vores insolvensteam, hvor vi blandt andet har fokus på løbende udvikling og forandring.
Din profil
Det er vigtigt, at du trives i en travl og til tider uforudsigelig hverdag. Du kan lide at arbejde selvstændigt og tage ansvar og er ambitiøs på egne og virksomhedens vegne.
Du skal på én og samme tid have et blik for detaljen og have det overordnede overblik.
I vores søgeproces har vi naturligvis fokus på din faglige baggrund og vi forventer, at du har en faglig erfaring, der har relation til insolvens, men vi har i høj grad også fokus på dine kvaliteter som person og kollega for at sikre, at du passer ind i vores virksomhed og i særdeleshed i insolvensteamet i Køge.
Som ansat i insolvensteamet er du i kontakt med mange parter om forskellige problemstillinger hver dag. Vi forventer derfor, at du er imødekommende, servicemindet og god til at sætte dig ind i nye problemstillinger og forretningsområder.
Vi tilbyder
Vi er en flad organisation, hvilket giver korte beslutningsgange og en hverdag, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vores hverdag er præget af højt tempo, en uformel omgangstone og respekt for hinandens arbejde.
Arbejdssted er vores kontor i Køge på adressen Bag Haverne 32, Køge.
Om os
Vi yder primært rådgivning til erhvervsklienter, som vi rådgiver om alt fra optimering af virksomhedens drift til juridiske problemstillinger. Vi er samtidig stolte af at være et full-service advokatkontor og har mange klienter inden for privatret.
DreistStorgaard Advokater A/S beskæftiger ca. 85 engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i Køge, Aarhus, Næstved og Sorø. Vi er herudover aktive i iværksættermiljøet NOHO i Kødbyen i København.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Søren Storgaard, på e-mail SSTO@dslaw.dk eller telefon 20618681.
Ansøgningsfristen er den 22. januar 2021. Vi holder løbende samtaler.
Du søger stillingen via dette link. (Vi modtager desværre ikke ansøgninger via mail).
Læs DreistStorgaard Advokater A/S’ persondatapolitik i forbindelse med rekruttering her.
