DreistStorgaard Advokater bistår Solrød Stilladser A/S i transaktionen med GSV Materieludlejning A/S
08-11-2019 Partner Svend-Aage Dreist Hansen og advokat Gülcan Sari hos DreistStorgaard har rådgivet vores klient Solrød Stilladser A/S om overtagelsen af samtlige stilladsaktiviteter fra GSV Materieludlejning A/S dog undtaget af rullestilladser som GSV viderefører i deres respektive afdelinger i Danmark. Transaktionen sker som led i fortsat fokusering og udvidelse af Solrød Stilladsers udlejnings- og salgsaktiviteter målrettet til stilladsbranchen.
Peter Rassing, adm. direktør for Solrød Stilladser udtaler, at ”overtagelsen af GSV’s stilladsaktiviteter er et væsentligt element i vores strategi og i den fortsatte positive udvikling af selskabets salgs- og udlejningsaktiviteter til byggeriet og stilladsbranchen. Med overtagelsen følger en kraftig udvidelse af vores servicegrad, kompetence og produktsortiment, der herefter omfatter stort set alle gængse stilladsfabrikater der anvendes i Danmark, ligesom overtagelsen også omfatter overtagelsen af GSV’s stilladsaktiviteter i Jylland, så vi herefter er landsdækkende.”
Overtagelsen sender Solrød Stilladser ind i byggebranchens superliga for salg og udlejning af stilladskomponenter.
”Vi ser helt klart et stigende markedsbehov for at leje stilladskomponenter til opgaverne i stedet for at eje dem selv hvilket udover at være ressource- og kapitaleffektivt også giver en højere udnyttelsesgrad af grejet og dermed bidrager til branchens bæredygtighed. Vi er glade for herefter at kunne servicere hele markedet i Danmark med både salg og udlejning af såvel anerkendte fabrikater af stilladskomponenter som Geda materiel/personhejs. Det er en fornøjelse at byde GSV’s dygtige stilladsmedarbejdere velkommen i vores organisation og vi glæder os til fortsat at betjene GSV’s stilladskunder effektivt og kompetent. Samtidig med overtagelsen af GSV aktiviteterne har Solrød Stilladser overtaget GSV’s tidligere pladser på Industriholmen 35 og 47 i Hvidovre og senest den 1. januar 2020 er klar til betjening af vores kunder herfra i aktivitetssvarende omgivelser, hvor vores lagre på Sjælland er samlet et sted. Derudover vil vi fremadrettet markedsføre vores salgs- og udlejningsaktiviteter under navnet SST, dels for at distancere os fra den geografiske begrænsning som vores nuværende navn medfører og dels for at fokusere vores handelsaktiviteter i forhold til vores montageaktiviteter.”
”Vi har fra Solrød Stilladsers side været meget tilfredse med det høje niveau af både juridisk og kommerciel sparring med teamet fra DreistStorgaard, hvilket i høj grad bidrog til, at vi alle lykkedes med transaktionen.” udtaler Peter Rassing.
Link til mere information om transaktionen kan læses her https://sst.as/index.asp
