Beskyttelse af din virksomheds forretningshemmeligheder

20.07.2017 Ny lovgivnings betydning for beskyttelsen af din virksomheds forretningshemmeligheder.

Danske virksomheder konkurrer i stigende grad på deres knowhow, forståelse af marked og kunder og innovativ forretningsudvikling. Mange virksomheders kerneressource er virksomhedens medarbejdere, og virksomheder bruger ofte anseelige summer på at investere i efteruddannelse og videreudvikling af virksomhedens medarbejdere.

Samtidig har vi i Danmark et unikt fleksibelt arbejdsmarked, som gør danske virksomheder ekstra sår-bare overfor at miste dyrt erhvervet knowhow og forretningshemmeligheder.

Det kan derfor være afgørende for en virksomheds overlevelse at vide, hvordan virksomheden er sikret mod ulovlig brug og videregivelse af virksomhedens knowhow og forretningshemmeligheder.

Ny markedsføringslov

Forretningshemmeligheder har under dansk ret primært været beskyttet af den tidligere markedsføringslovs § 19.

Som DreistStorgaard Advokater A/S tidligere har omtalt i anden artikel, har Folketinget i april 2017 vedtaget en ny markedsføringslov.

Den nye markedsføringslov giver mange virksomheder anledning til spørgsmål om, hvorvidt virksom-hedens forretningshemmeligheder fortsat nyder samme beskyttelse som tidligere.

Den tidligere markedsføringslovs § 19’s ordlyd er i sin helhed videreført i den nye markedsføringslov – dog nu under § 23.

Der er dermed en klar formodning for, at den nye markedsføringslov viderefører nøjagtig den samme beskyttelse af virksomheders erhvervshemmeligheder som hidtil.

Den nye markedsføringslovs § 23 er endnu ikke prøvet ved domstolene, men det må klart antages, at den hidtidige retspraksis for den tidligere § 19 fortsat er direkte anvendelig.

Lovændringen betyder dog, at din virksomhed med fordel allerede nu kan opdatere virksomhedens standardtekster om f.eks. opsigelse, der indeholder henvisning til markedsføringsloven, således at der fremover henvises til markedsføringslovens § 23 fremfor § 19.

På samme vis er markedsføringslovens generalklausul også ændret fra § 1 til § 3 i den nye lov. Dette kan altså med fordel også opdateres i virksomhedens standardtekster med det samme.

Generalklausulen yder beskyttelse, hvor markedsføringslovens specifikke bestemmelser, som § 23, ikke yder tilstrækkeligt dækkende beskyttelse.

Som med beskyttelsen af erhvervshemmeligheder, vurderes generalklausulens anvendelsesområde ikke at blive ændret ved den nye markedsføringslov, og hidtidig praksis for § 1 kan anvendes fuldt ud for den nye § 3.

Ny lov om forretningshemmeligheder

Virksomheder oplever til tider, at markedsføringslovens § 23 (tidligere § 19) ikke i tilstrækkelig grad yder beskyttelse af virksomhedens forretnings- og erhvervshemmeligheder. Desuden er det ofte uklart, hvad begrebet ”erhvervshemmelighed” faktisk dækker over.

For at øge virksomhedernes beskyttelse af forretningshemmeligheder, klargøre begrebets omfang og garantere virksomhedernes beskyttelse udover nationale grænser, har EU den 27. maj 2016 vedtaget et nyt direktiv om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse. Se direktiv her.

Danske myndigheder, herunder Patent- og Varemærkestyrelsen og Justitsministeriet, har på et brugermøde den 30. januar 2017 om implementering af direktivet i dansk ret annonceret, at direktivet vil blive implementeret ved en ny dansk hovedlov: lov om forretningshemmeligheder.

Den nye lov om forretningshemmeligheder vil træde i kraft fra den 9. juni 2018, og et udkast til loven forventes således fremsat i offentlig høring allerede i september/oktober 2017.

Indholdet af den nye lov forventes at lægge sig op ad direktivet. Hermed forventes den nye lov om forretningshemmeligheder at indeholde bestemmelser med:

– Mere konkret og bred definition af begrebet ”forretningshemmeligheder”.

– Mere konkret definition af, hvornår der er tale om uretmæssig erhvervelse, brug og videregi-velse af forretningshemmeligheder.

– Konkrete retsmidler til hindring af misbrug af forretningshemmeligheder, herunder erstatning, bøder og midlertidige påbud.

– Konkretisering af, hvornår håndtering af forretningshemmeligheder er lovlig.

Hvad kan din virksomhed gøre allerede nu?

Danske virksomheder er allerede i dag til en vis grad beskyttet mod uretmæssig erhvervelse, brug og videregivelse af knowhow og forretningshemmeligheder.

Markedsføringslovens § 24 indeholder en hjemmel til at forbyde handlinger i strid med loven ved dom. Ved sådan dom kan der bl.a. gives påbud imod bestemte handlinger.

Et påbud nedlægges typisk af fogedretten. Retspraksis viser, at domstolene kan tilbagetrække et for-bud, hvis det efter en konkret vurdering anses at være for vidtgående, ikke-proportionalt og urimeligt.

I en konkret sag (Højesterets dom af 6. november 2015, ”Eurogum”) blev et påbud på tre år fundet ugyldigt af Højesteret som for vidtgående. Det anbefales derfor at kræve påbud for en kortere periode, f.eks. et år, for at sikre virksomhedens fortsatte beskyttelse længst muligt.

Efter markedsføringslovens § 36 og 37, kan Forbrugerombudsmanden nedlægge et foreløbigt forbud, hvis der øjensynligt er fare for, at formålet med et forbud ved fogedretten forspildes, f.eks. på grund af ventetid for at få sagen afgjort ved retten.

Tilsidesættelse af et påbud af retten eller Forbrugerombudsmanden kan medføre bøde eller fængsel i op til fire måneder.

Har du/I spørgsmål til emnet, er I altid meget velkomne til at rette spørgsmål til os.