DreistStorgaard Advokater og FamilieTestamente indgår aftale med Skanderborg Håndbold

Nu er det officielt, at FamilieTestamente bliver fordelspartner og guldsponsor for Skanderborg Håndbold – og DreistStorgaard Advokater bliver en del af Skanderborg Aarhus Business Netværk.

FamilieTestamente og Skanderborg Håndbold er det rigtige match

“Vi har valgt at støtte netop Skanderborg Håndbold, fordi vi som virksomhed deler mange af de værdier, som Skanderborg Håndbold afspejler; fællesskab, tryghed for familier og fokus på fremtiden. Det er vigtigt at skabe en sikker fremtid for ens familie – med en fremtidsfuldmagt og et testamente kan man bevare kontrollen over sit liv og sikre sig selv og sin familie i tilfælde af alvorlig sygdom eller dødsfald”, siger salgsdirektør Thomas Funch fra FamilieTestamente.

Ud over sponsoratet til Skanderborg Håndbolds Ligakvinder, bliver FamilieTestamente også FordelsPartner i klubben, fortæller Thomas Funch:

“Vi giver i den kommende sæson medlemmer, familier og frivillige i og omkring Skanderborg Håndbold en særlig rabat på bl.a. fremtidsfuldmagter, og donerer samtidigt et matchende beløb i støtte til ungdomsarbejdet i klubben.”

Hos Skanderborg Håndbold er man også begejstret for den nye partner og guldsponsor:

”Vi glæder os fra klubbens side rigtig meget til samarbejdet med FamilieTestamente ApS, og vil i den kommende tid fortælle lidt mere om de muligheder, klubbens medlemmer og frivillige vil have for at få gode rabatter og samtidigt støtte klubbens ungdomsarbejde”, fortæller Jens Christensen, formand for Skanderborg Håndbold.

DreistStorgaard Advokater indgår i Erhvervsnetværk

Det bliver DreistStorgaards Aarhus-afdeling, som vil deltage i Skanderborg Aarhus Business Netværk. Erhvervsnetværket ligger i god tråd med DreistStorgaards DNA omkring at tage del i lokalområdet.

”Vi har en lang tradition for at støtte op om forenings- og erhvervslivet i vores nærområde samt støtte initiativer, der fortjener en håndsrækning. Vi vil gerne være med til at skabe vækst i det område, vi lever i og er en del af. Derfor lægger vi stor vægt på at være i tæt dialog og i samarbejde med lokale virksomheder og foreninger. Det giver liv – til gavn for os alle sammen”, fortæller Johnny H. Madsen, advokat og partner i DreistStorgaard Advokater.

Det vil være advokaterne Steffen Kristiansen og Nicolas Lindberg Mikkelsen som vil deltage i erhvervsnetværket og bidrage til udvikling af det lokale i og omkring Skanderborg.