Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
team
e-landing-page
product
news
page
post
location

FIND LOCATION

DA/EN

Vil du specialisere dig inden for fast ejendom og blive en del af et stærkt team, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet

Som en del af vores ejendomsteam får du en central rolle i rådgivning og sagsbehandling inden for fast ejendom – med særligt fokus på private bolighandler. Du vil arbejde tæt sammen med advokater, jurister, sagsbehandlere og ejendomsmæglere og får ansvar for en bred vifte af juridiske opgaver.

Dine primære opgaver bliver bl.a.:

  • Rådgivning af kunder i forbindelse med køb og salg af bolig
  • Rådgivning af kunder ifm. familieoverdragelse af ejendomme
  • Rådgivning i forbindelse med projektkøb/-salg
  • Gennemgang af købsaftaler og ejendommens dokumenter
  • Berigtigelse af ejendomshandler, være bindeled mellem mægler/modpart, tinglysning af dokumenter
  • Møder med kunder
  • Juridiske undersøgelser

Du får ansvar for at sikre kvalitet og fremdrift i sagerne, og du vil blive inddraget i mange forskellige problemstillinger, så du hele tiden kan udvikle dig fagligt.

Hos os prioriterer vi både faglighed og trivsel. Vi har en uformel tone, hjælper hinanden i hverdagen og tilbyder fleksibilitet i forhold til arbejdstid og hjemmearbejde.

Din profil

Vi leder efter en kollega, der både har blik for detaljen og lyst til at bidrage til fællesskabet. Du er struktureret, engageret og motiveret for at udvikle dig inden for fast ejendom.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en uddannelse som jurist eller erfaring med juridisk rådgivning og berigtigelse af bolighandler
  • Er kvalitetsbevidst og struktureret
  • Trives med at tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • Har lyst til at indgå i et stærkt fagligt fællesskab og dele viden med kolleger
  • Er ambitiøs – både på egne og virksomhedens vegne

Om os

Du bliver en del af vores ejendomsteam i Køge, hvor vi arbejder med rådgivning om boligkøb og -salg, berigtigelse af ejendomshandler samt salg af boliger via DreistStorgaard Bolighandel. Teamet består af jurister, juridiske sagsbehandlere og ejendomsmæglere, og vi ser frem til at byde dig velkommen til en spændende og afvekslende hverdag med højt humør og godt teamwork.

Velkommen til DreistStorgaard Advokater

Mennesket først – juraen bagefter!

Vi er ambitiøse på både dine og virksomhedens vegne. Vi har en flad organisationsstruktur, og alle medarbejdere har et stort ansvarsområde uanset uddannelse og erfaring. Vi lægger vægt på det personlige, engagementet og den faglig stolthed. For os er det afgørende, at vores medarbejdere har en personlighed, som matcher vores værdier. Det betyder meget for os, at man er der for andre. Det gælder ikke kun overfor vores kunder, men også overfor vores medarbejdere – ligesom det afspejler sig i de velgørende foreninger og organisationer, som vi har valgt at engagere os i.

Vil du tage det næste skridt i dit arbejdsliv?

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Partner Svend-Aage Dreist Hansen eller HR-Chef Susanne Rørbeck Mathiassen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og du søger stillingen via dette opslag. (Vi modtager ikke ansøgninger via mail). Vi holder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet den rigtige kandidat så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Læs DreistStorgaard Advokater A/S’ persondatapolitik i forbindelse med rekruttering her.

SUSANNE RØRBECK MATHIASSEN

SUSANNE RØRBECK MATHIASSEN

HR-chef

suma@dslaw.dk

Dir. (+45) 56 64 33 00

SVEND-AAGE DREIST HANSEN

SVEND-AAGE DREIST HANSEN

Advokat (H) & Partner

sah@dslaw.dk

Dir. (+45) 56 64 33 24