Siden åbningen af vores kontor i Roskilde i april har DreistStorgaard Advokater haft fokus på at bidrage til det lokale erhvervsliv. Det arbejde er nu kommet godt fra start, blandt andet med rådgivningen i forbindelse med overdragelsen af den kendte virksomhed Dyr i Centrum.
Partner Nikolaj Juhl Hansen, der tager del i udviklingen af erhvervsrådgivningen i Roskilde, har bistået virksomhedens tidligere ejer Karin Nøkleby i salgsprocessen. Butikken på 1.200 m² er centralt placeret i Roskilde og har i mange år været en vigtig leverandør af foder og udstyr til heste og smådyr.
”Vi spurgte om hurtig hjælp, og det fik vi. Det tog ikke meget mere end 14 dage at få handlen på plads. Vi er meget tilfredse med den professionelle hjælp, vi har fået.”
Karin Nøkleby
Fokus på lokale erhverv i Roskilde
Med erfarne advokater som Allan Ohms og Erik Øvlisen – velkendte ansigter i Roskilde – samt DreistStorgaards øvrige fagspecialister, er vi stærkt positioneret som advokatfirma i Roskilde til at tilbyde målrettet erhvervsrådgivning til lokale virksomheder.
”Vi har rådgivet i erhvervssager i Roskilde-området også før etableringen af kontoret – blandt andet i forbindelse med salget af Øbakke/Sivertsen til hollandske Zweegers i 2024. Og vi har også gang i en række andre sager for klienter her. For mig er det jo lidt specielt fordi jeg er født og opvokset i og omkring Roskilde, og har haft størstedelen af min folkeskoletid i byen. Så det er tilbage til hvor det hele startede. Jeg glæder mig meget til at drive udviklingen – Roskilde er en by med en masse spændende virksomheder”,
fortæller partner Nikolaj Juhl Hansen
Nyhed vedr. kan findes her:“Salget af Øbakke/Sivertsen til hollandske Zweegers”
En del af en bredere satsning på Sjælland
Kontoret i Roskilde er DreistStorgaards andet nye kontor på Sjælland inden for få år, efter Holbæk åbnede i 2022. Det supplerer firmaets øvrige kontorer på Sjælland i Køge og Næstved.
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed i Roskilde og omegn med virksomhedsoverdragelse, erhvervsrådgivning eller andre juridiske behov?

