Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
team
e-landing-page
product
news
page
post
location

FIND LOCATION

DA/EN

Affalds- og miljøvirksomheden DK-Miljø A/S er blevet solgt til Marius Pedersen A/S som led i en strategisk aftale, der skal styrke selskabernes position i en branche præget af stigende krav til bæredygtighed, dokumentation og specialiserede affaldsløsninger.

Bag den juridiske rådgivning i forbindelse med salget står Svend-Aage Dreist Hansen, advokat og partner hos DreistStorgaard Advokater, sammen med advokatfuldmægtig Mads Magnus Gylling Olsen, der har bistået ejer Christian Tolstrup Andersen gennem hele processen.

Overdragelsen blev gennemført den 4. marts 2026 og indebærer, at medarbejdere, kunder, kontrakter og vognpark fra DK-Miljø A/S fremover bliver en del af Marius Pedersen-koncernen.

En vigtig milepæl for virksomheden

For Christian Tolstrup Andersen, der overtog firmaet for ca. 20 år siden, markerer salget et nyt kapitel for virksomheden, som gennem en årrække har opbygget en solid position inden for affalds- og miljøløsninger.

Det har været vigtigt for os at finde en køber, der kan videreføre virksomheden og samtidig skabe gode rammer for både medarbejdere og kunder. Med Marius Pedersen får vi en stærk partner, der kan løfte virksomheden videre og sikre den fortsatte udvikling, siger Christian Tolstrup Andersen.

Som led i aftalen fortsætter Christian Tolstrup Andersen og Charlotte Larsen i Marius Pedersen A/S – med særligt fokus på at sikre en smidig overgang for medarbejdere og kunder.

Juridisk rådgivning gennem hele processen

Hos DreistStorgaard har rådgivningen omfattet den juridiske strukturering af transaktionen, forhandling af aftalegrundlaget og den samlede gennemførelse af salget.

Det har været et spændende forløb, hvor vi har bistået vores klient helt fra de indledende overvejelser og frem til den endelige aftale. Når en virksomhed skal skifte ejerskab, er det afgørende, at både de juridiske rammer og de kommercielle hensyn spiller sammen, så alle parter kan se sig selv i den endelige løsning, siger Svend-Aage Dreist Hansen.

Han fremhæver samtidig, at salget er et godt eksempel på, hvordan en grundig juridisk proces kan bidrage til at skabe et solidt fundament for virksomhedens næste udviklingstrin.

Del af en større aftale

Som led i den samlede aftale har Marius Pedersen A/S også købt selskaberne Ole Larsen Vognmandsforretning ApS og Marielyst Vognmandsforretning A/S, der sammen med DK-Miljø fremover bliver en del af koncernen.

For DreistStorgaard har rådgivningen dog primært været knyttet til salget af DK-Miljø A/S, hvor firmaet har repræsenteret sælger gennem hele transaktionen.

SVEND-AAGE DREIST HANSEN

SVEND-AAGE DREIST HANSEN

Advokat (H) & Partner

sah@dslaw.dk

Dir. (+45) 56 64 33 24

MADS MAGNUS GYLLING OLSEN

MADS MAGNUS GYLLING OLSEN

Advokatfuldmægtig

mmo@dslaw.dk

Dir. (+45) 56 64 33 14