Ny ægtefællelov

Den 1. januar 2018 træder den nye ægtefællelov i kraft, og erstatter derfor den hidtil gældende retsvirkningslov fra 1925.

Loven giver større aftalefrihed mellem ægtefællerne og åbner op for nye særejebestemmelser. Det bliver f.eks. muligt for ægtefællerne at aftale visse ordninger, som der ikke førhen har været mulighed for, idet ægtefæller nu kan indgå aftaler om sumsæreje og sumdeling.

Sumsæreje
En aftale om sumsæreje betyder konkret, at en bestemt del af formuen skal være skilsmissesæreje, mens resten af formuen skal indgå i ligedelingen. Sumdeling betyder, at ægtefællerne kan aftale, at alt hvad de ejer eller senere kommer til at eje, skal være fuldstændigt særeje, men dog således at en del af denne formue skal være fælleseje og deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse.

En aftale om sumdeling kan desuden suppleres med en aftale om en årlig forhøjelse med et bestemt beløb, ligesom sumdeling og sumsæreje kan inflationssikres.

En anden væsentlig ændring er, at gaver mellem ægtefæller ikke længere kræver en ægtepagt for at være gyldig, dvs. der gælder ikke længere et formkrav for gaver.

Gensidig forsørgelsespligt gælder stadig
Det er dog værd at bemærke, at ægtefæller med indførslen af den nye lov stadig har en gensidig forsørgelsespligt, ligesom hver ægtefælle råder over sine egne aktiver og hæfter for sin egen gæld. Såfremt ægtefællerne ikke har aftalt andet, gælder princippet om ligedeling af formuen i tilfælde af skilsmisse stadig.

Kontakt DreistStorgaard
Har du i forbindelse med indførelsen af de nye regler spørgsmål til særeje, ægtepagter eller hvordan den nye lov kan påvirke dig? Så kontakt en af vores dygtige advokater indenfor privatret.