Passer boligen ikke længere til dine behov?

05.05.2017 Der kommer en tid, hvor mange af os begynder at overveje fremtiden, når børnene er flyttet hjemmefra, pensionen nærmer sig og interessen for at opleve andre ting i livet melder sig.

Det betyder også, at behovet for en tidssvarende bolig ændrer sig. Men for mange kan det være en overvindelse at gøre boligen salgsklar, for hvad indebærer det for den enkelte? Alene tanken om at skulle sælge den bolig, som har dannet ramme om så mange dejlige begivenheder og et familieliv gennem mange år, kan være svær. Men når først beslutningen er taget, så kan det være rart med lidt professionel assistance, for hvad skal der egentlig til, for at den bolig, man selv har haft det godt i gennem mange år, er salgsklar for nye generationer?

Derfor er DreistStorgaard gået sammen med Min Bolighandel og Jyske Bank om et arrangement torsdag den 18. maj klokken 16 – 19 hos DreistStorgaard Advokater A/S, Bag Haverne 32 i Køge, hvor sælgere og købere i den modne aldre kan få hjælp og professionelle råd til, hvordan de kommer videre i processen med at sælge og købe. Hvad der er vigtigt at være opmærksom på, når boligen sættes til salg. For at understøtte og yde så megen hjælp som muligt, vil deltagere til arrangementet også kunne møde både maleren, tømreren og havemanden og høre, hvor disse håndværkere eventuelt kan hjælpe.

”Sommetider kan det at få professionel hjælp sætte skub i en proces, der måske har luret længe i baghovedet, men som mange måske ikke helt orker at gå i gang med. Derfor håber vi at se rigtig mange interesserede til vores arrangement. Vi ønsker, at vores klienter skal have ro i maven og overlade ansvaret til os, så de kan fokusere på andre ting – det er vores ansvar at give den rette juridiske rådgivning. Med arrangementet her har vi allieret os med andre professionelle rådgivere, så vi rammer bredt og kan svare på de fleste spørgsmål og forhåbentlig hjælpe de deltagere videre i processen”, fortæller kommunikationsansvarlig i DreistStorgaard Randi Mehrenst Rimdal.

Tilmelding til arrangementet på telefon 56 63 44 66 eller e-mail koege@dresitstorgaard.dk