Forsvarsadvokat Ole Madsen er nu en del af DreistStorgaard

For et halvt år siden flyttede Ole Madsen sin advokatvirksomhed ind på DreistStorgaards kontor i Næstved. Det var starten på samarbejdet, der nu yderligere styrkes, da begge parter har glæde af synergien i kontorfællesskabet. Fra årsskiftet er Ole Madsen, sammen med sine to sekretærer, Irene Hadsbjerg og Hanne Oberton Jessen, blevet en del af DreistStorgaard.

Styrket hold på Garnisonsvej 2

Der vil ikke være den store forskel på vores kontor i Næstved, når arbejdsdagene bliver skudt i gang efter nytåret. De samme lokalforankrede og erfarne juridiske sagsbehandlere og advokater vil fortsætte med deres nærværende rådgivning. Irene, Hanne og Ole Madsen træffes således fortsat på samme kontor, som ligger ved siden af Retten i Næstved, og på samme telefonnumre og mailadresser.

 

”Det er en meget naturlig udvikling, at vi smelter sammen. Der vil ikke ske nogle ændringer i måden, vi arbejder på. Vi er lokalt forankrede og kender vores klienter og deres behov. Den eneste forskel, mine klienter vil bemærke, er det blå brevpapir”, siger forsvarsadvokat Ole Madsen, og tilføjer:

 

”Nu får vi desuden et helt bagland af nye kompetencer. Det betyder, at en række erfarne specialister står til rådighed med løsninger, som vi kan tilbyde sammen med vores erfaring og mangeårige kendskab til lokale forhold. Eksempelvis kan vi nu også hjælpe med alt fra ejendomsdrift til økonomistyring, formuerådgivning, debitorstyring og inkassorådgivning”.

 

 

_MG_0114_Gruppe

Fra venstre: Irene Hadsbjerg, Ole Madsen og Hanne Oberton Jessen

Om Ole Madsen

Ole Madsen beskæftiger sig med retssager, herunder lejesager, behandling af dødsboer, konkursboer, og er især optaget af entrepriseret, miljøret og strafferet.

Udover at være beskikket forsvarsadvokat er han skifterettens medhjælper i sager om gældssanering og fast værge i Region Sjælland.

 

Advokat Ole Madsen sidder i bestyrelsen for flere klient-relaterede virksomheder, bl.a.:

  • Bestyrelsesformand i Renés Biler Engros A/S
  • Medlem af bestyrelsen i H-4 Fonden
  • Medlem af bestyrelsen i P. Juul Hansen A/S
  • Medlem af bestyrelsen i Ejendomsselskabet af 24.12.1987 A/S
  • Bestyrelsesformand i A.J. Coating A/S

 

Advokat Ole Madsen bestrider endvidere følgende tillidsposter:

  • Bestyrelsesformand i Næstved Museumsforening
  • Næstformand i Herlufsholm Idrætscenter
  • Bestyrelsesmedlem i Museum Sydøstdanmark
  • Bestyrelsesmedlem i Bevaring Sjælland
  • Bestyrelsesformand i Bikubens Fusionsfond v/Danske Bank
  • Bestyrelsesmedlem i Næstved Museums Gavefond

 

Kontakt Advokat (H) Ole Madsen her

Kontakt sagsbehandler Hanne Oberton Jessen  her og Irene Hadsbjerg her