DreistStorgaard opruster med nye medarbejdere

Det går stærkt hos DreistStorgaard Advokater, og virksomheden opruster derfor med fire nye medarbejdere.

Peter Niemann Thøgersen er ansat som advokat pr. 1. december og kommer med erfaring som Corporate Legal Counsel i Nordea Kredit Realkreditaktieselskab, fra advokat i Bech-Bruuns M & A Corporate afdeling samt fra Lett Advokater.

Derudover har advokatvirksomheden også ansat tre nye fuldmægtige, som allerede er godt i gang med de første sager. Det er Majken Louise Riishede, Mille Vedel Drews og Jonas Bro Madsen, som alle i større eller mindre grad er tilknyttet virksomhedens erhvervsrets-afdeling. Med de tre nye fuldmægtige beskæftiger DreistStorgaard i dag fire fuldmægtige, da Jakob Schnack er halvvejs i sin fuldmægtigperiode.

Velkommen til alle fire – vi glæder os til samarbejdet.