DreistStorgaard har fået nyt logo og ny adresse pr. 1. november

Som et led i vores fusion og vores nye brand, DreistStorgaard, har vi fået et nyt logo og et nyt hovedkvarter. Fremover finder du os på adressen: Bag Haverne 32, 4600 Køge.

Det nye logo afspejler vores nytænkende, moderne og dynamiske stil. På samme måde falder vi godt ind i vores nye, vide rammer i et levende og moderne miljø i hjertet af Køge. Vi har fortsat kontorer i Næstved og Sorø.

 

DreistStorgaard-logoPos

Historien bag logoet
Sammensmeltningen af Dreist og Storgaard vha. skråstregen viser fusionen mellem de to, store navne, der nu glider sammen til fordel for en større helhed og synergi. Den usynlige vægt mellem navnene (Justitia) symboliserer udover  retfærdighed, også vægten i vores arbejde, dvs. måden hvorpå vi skaber balance mellem kvalitet og lønsomhed – både for os selv og for kunden. Idet navnene overlapper har vi ikke mindst fået et skjult paragraftegn med som bonus. Dreist og Storgaard går således sammen til noget nyt og større – helheden bliver til mere end summen af delene.

Om vores nye domicil Bag Haverne 32-50

Vores nye hovedsæde har en fantastisk beliggenhed ved Køge havn med kort afstand til Køge station og i nærheden af Køges charmerende bymidte. Kontorhuset Fændediget blev oprindeligt opført til Rambøll som domicil, der på den ene side er moderne og på den anden side viderefører den ældre, gedigne byggestil, som omgivelserne byder på.