DreistStorgaard fester i Næstved den 25. august med både dame- og herrefodboldspillere

14.08.2017 Fredag den 25. august klokken 16.00 – 18.00 fejrer vi indgåelse af samarbejde og sponsorat med HGQ Damefodbold med et anderledes arrangement. Begivenheden finder sted ved vores kontor på Garnisonsvej 2 i Næstved.

Undervejs vil toptrimmede damefodboldspillere dyste mod herrespillere fra Næstved Boldklub i forskellige tekniske øvelser og kunnen.
Vi håber at se rigtig mange glade mennesker til festivitas ved vores kontor og serverer is og øl til alle fremmødte.
Vi vil også benytte muligheden til at fortælle, hvorfor det er så interessant for os at sponsorere lige netop HGQ Damefodbold – nemlig ønsket om at understøtte det hele menneske og sikre, at piger fortsætter i sportens verden…selv efter, at at videregående uddannelser begynder at fylde.

Kom og vær med til en herlig dag i Næstved – alle er velkomne.