Kurser i Ansættelsesret

Vi oplever i DreistStorgaard Advokater A/S en øget efterspørgsel på rådgivning indenfor ansættelsesret fra flere virksomheder både lokalt og regionalt.

For mange mindre og mellemstore virksomheder kan det være en udfordring at begå sig i ”junglen” af regler på det personalejuridiske område. I en travl hverdag, hvor der er fokus på driften, kan man som arbejdsgiver let komme til at overse diverse faldgruber, som i værste fald kan komme til at koste virksomheden dyrt. Det gælder i forbindelse med ansættelsessamtalen med en ansøger, vilkårene i kontrakten, håndtering af fx langtidssygefravær, gennemførsel af omstruktureringer og vilkårsændringer samt formulering af en afskedsbegrundelse.

Specialister indenfor ansættelsesret

I DreistStorgaard Advokater A/S har vi jurister, der er specialister indenfor det ansættelsesretlige område, og som derfor kan hjælpe virksomheden med at undgå disse faldgruber. Når en personalesag først er eskaleret, er det ofte for sent. Vi vil derfor med en planlagt kursusrække i efteråret klæde vores eksisterende og kommende klienter godt på indenfor personalejuraen, således at I som arbejdsgiver får en solid viden om reglerne og en række værktøjer i forhold til at kunne håndtere centrale personalejuridiske problemstillinger.

Undervisningen vil være med inddragelse af en række praktiske eksempler fra virkeligheden. Vi vil under kursusrækken sørge for at etablere netværk blandt de interesserede kursusdeltagere.

Målgruppen for de ansættelsesretlige kurser er de medarbejdere og ledere i virksomheden, som har ansvaret for håndteringen af personalejuridiske forhold, herunder HR-ansvarlige, økonomiansvarlige og direktører.

Vi udbyder tre kurser med følgende indhold:

● Personalejura i praksis – mandag den 25. september 2017 kl. 17 – 20

● Ansættelsesklausuler – nødvendighed og håndtering – tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 17 – 20

● Afskedigelse af medarbejdere – onsdag den 8. november 2017 kl. 17 – 20

Hvert kursus har en varighed af tre timer og afholdes på adressen Bag Haverne 32 i Køge. DreistStorgaard sørger for facilitering undervejs.

Pris: 2.000,- kroner ex. moms pr. kursus og ved køb af flere kurser, ydes der følgende rabat: 10 % ved to kurser og 20 % ved tre kurser.

Tilmelding: På bokr@dreiststorgaard.dk med information om navn, titel og telefonnummer samt titel på kursus senest 14 dage før kurset.

Spørgsmål: Kan stilles til Randi Mehrenst Rimdal på telefon 56 63 33 37.