Åbent hus torsdag den 18. januar 2018

Et nyt år, en ny start og muligheden for en uforpligtende samtale med en advokat i øjenhøjde. Hos DreistStorgaard vil du altid opleve professionalisme og en tankegang baseret på tillid og en oprigtig interesse i dig som person.

Torsdag den 18. januar åbner DreistStorgaard dørene til kontoret i henholdsvis Køge og Næstved og byder indenfor til en snak om arv, testamenter, bodeling og andre områder indenfor privatret.

I Næstved står de to advokater Lene Andersen og Katja Skovlund Jensen klar til at tage imod. Og i Køge er det advokaterne Leon Schouw-Petersen og Claes Lagerbon-Jensen, der åbner døren og byder indenfor.

For nogle kan det være en overvindelse at gå til advokaten for at få styr på de områder, der ligger en på sinde. Men det vil DreistStorgaard gøre op med, for et besøg hos advokaten kan gøre de fleste langt mere trygge og fjerne ængstelse for fremtiden.

Det er især emner som testamente og arv, der fylder meget hos den ældre del af befolkningen – men efter en uddybende samtale med en af DreistStorgaards advokater er du klædt på og ved, at der bliver taget hånd om netop dig og dine ønsker. Det handler om, at du skal føle dig sikker i din sag!

Hos den yngre generation er det typisk boligkøb, giftemål eller ej (og hvordan sikrer man så hinanden) og det modsatte om skilsmisse og bodeling, der fylder.

Alle DreistStorgaards advokater indenfor privatret har lang erfaring og ved, hvad der passer bedst til din situation. Så behøver du ikke bekymre dig, men kan i stedet være sikker på, at der bliver taget hånd om dig og dine nære hele vejen igennem.

Åbent Hus arrangementet er søsat for at skabe opmærksomhed omkring områder indenfor privatret, som rammer os alle, men som vi ikke lige tænker ind i en travl hverdag. Måske kan det føles grænseoverskridende at bringe et emne om arv og testamente på banen eller huske at sørge for at sikre os selv og hinanden. Det er områder, som er vigtige – og hos DreistStorgaard bliver du aldrig én i mængden, for advokaterne ser på, hvad der er vigtigt og har betydning for dig og din situation.

Hvis du har fattet interesse for en gratis, uformel og indledende snak med en advokat, kan du kontakte DreistStorgaard på telefon 56 63 44 66 for at høre nærmere og/eller booke en tid til torsdag den 18. januar, hvor advokatkontoret holder åbent i tidsrummet klokken 8.00 – 17 i henholdsvis Køge eller Næstved. Det vil give dig ro i maven.